Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424 Julius
Lange
snaksomme, tænksomme, selvstændige og grundigt
lærde Frederik Nutzhorn. Fra Barndommen af havde han
dernæst staaet i et nært og frugtbart Venskabsforhold
til sin Fætter, den sære, dybt-originale Jens
Paludan-Muller, og I et hjerteligt Kammeratskab
mødtes han med unge Mænd som Harald Paulsen
(den nuværende Højesteretsassessor), Troels Lund
(Historikeren, dengang en ung teologisk Student)
og den stille Sværmer Emil Petersen (død i 1890
som Afdelingschef ved Statsbanerne)*). Her var han
skemt-som, kritisk, vittig, overgiven. Saa modne
adskillige Medlemmer af Kresen end var, saa stak
der dog meget af Drengen i adskillige af os endnu,
og vi kunde more os med rene Drengestreger. Skulde vi
en Formiddag ordne en Spaseretur til Søndermarken og
blev Jens Paludan-Muller sendt ud for at hente flere
Medlemmer end der forud var forsamlede, fandt han,
naar han kom tilbage, ingen; alle havde skjult sig og
kom først fremr naar Ævred var opgivet. Julius Lange,
der havde den gammeldags "Vane jævnlig at opfriske
sine Livsaander med en Pris, betragtede det i hine
Dage som en Art Kald at faa Andre til at snuse, stak
sin Snustobaksdaase frem til enhver Nyankom-mende
og nød det, naar den Paagældende maatte nyse paa det
Frygteligste. Med sin usædvanligt stærke Hukommelse
kunde han næsten alt Morsomt eller Mærkeligt, han
havde læst, udenad og havde derfor altid Citater
ved Haanden, der stod paa den snurrigste Maade til
Samtalens Genstand eller til Situationen; en Myg,
der sugede hans Blod, tiltalte han med lange Citater
af Shakespeare til Mordere eller af Bredahl til
Blodsugere. En ubetydelig Spøg, som man aldrig vilde
agte paa, hvis den var bleven sagt af en Anden, fik
i hans Mund en Vægt, saa den indprentede sig i Ens
Sind for de næste 35 Aar. Det var et Intet, og det
blev uforglemmeligt. Vi sad en Aften hos Nutzhorn og
havde læst Græsk saa ivrigt, at vi glemte Tiden og
forsømte at skaffe os Aftensmad. Værtens Madkasse blev
taget frem. Den er som Pandora’s Æske, udbrød Julius,
ikke mindste Bid Ost; kun Haabet er tilbage. Da en af
Selskabet, en fortræffelig Filolog ved Navn Gedde,
som dengang endnu var Barnagtigheden selv, udbrød:
Der er da intet andet end Selvmord tilovers, udbrød
Julius hurtigt: Du vilde for dit Vedkommende dog kun
begaa Fostermord, Gedde! - Slige Indfald, af hvilke
ethvert godt Hoved
") Se-ovenfor Saml. Skrifter II, 491 og 499.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
