Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Julius Lange
431
for ringe, paa Oversigt. Han kendte ikke til sin
daglige Omgangsvens glubende, aandelige Appetit,
nærede ikke hans lidenskabelige Attraa efter
Kundskaber og Tanker, hørte til med Forundring
og Misbilligelse, naar han talte om sin formelige
Hungersnød efter Filosofi, efter en Grundanskuelse af
Livet, efter Klarhed over det Religiøse. Substantiel
og sky for Selvoptrævling som han var, kunde han
6verfor Saadanne Udbrud ivre mod at «den Principløshed
at kritisere Alting igennem skulde kunne betragtes
som et forstandigt Princip.»
Fra først af havde hverken han eller jeg følt nogen
synderlig Forskel i vort Grundsyn paa Mennesker
og Ting. Man brugte dengang med Forkærlighed det
filosofiske Udtryk Livsanskuelse, troede nøjagtigt
at vide, hvad man mente dermed, og den (maaske
fra Kierkegaard stammende) Sætning, at Enhed i
Livsanskuelse var den afgørende Betingelse for
Venskab, var gaaet over i en stor Del af Ungdommens
Sind som en utvivlsom Sandhed. Saavel Lange som
jeg fandt oprindeligt denne Sætning bekræftet
ved vort gode Forhold. Men efter mindre end et
Aars Tids nærmere Bekendtskab blev det klart, at
Livsanskuelserne .- for at bruge det gængse Udtryk -
var højst uensartede, og der dukkede nu hos Lange
af og til en vis Uro op overfor den haardnakkede
Spørgetrang, den stadige Tagen Afstand fra enhver
Autoritetstro, den Selvhengivelse til den ubundne
Tanke, som han saaledes havde faaet lige opad sig ved
sin Side og som han ikke ret kunde forklare sig. Det
at ville bruge sin Forstand til at ransage og prøve
Alt, selv det Helligste, stod for ham som Udslag af en
hedensk Drift, et udøbt Instinkt, hvis Berettigelse
forekom ham dunkel. Fin og hensynsfuld som han var,
sparede han ikke i Venskab paa anerkendende og
hjertelige Ord; han kunde humoristisk udbryde:
Hvad var jeg uden G. B.! Men det generede ham
undertiden ikke desmindre at have en Repræsentant
for Tvivlen saa nær sig, og han kunde, naar en eller
anden Aftale skulde træffes, paa sin lunefulde, men
heftige Maade udbryde: ifald jeg ellers ikke myrder
dig forinden. Saa lidet han endnu havde oplevet og
saa lidet man skulde tro, at han følte sig hindret
i Selvfordybelse ved de faa og ikke nærgaaende
verdslige Forhold, hvori han befandt sig, saa led
han dog under dem og havde ikke sjældent det Ønske,
helt at kunne trække sig tilbage fra Verden. Han
sværmede for Oprettelsen af protestantiske Klostre,
hvortil man skulde kunne ty en Tid lang,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
