Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436 Julius
Lange
Raffaels Skolen i Athen og de herlige Mosaikbilleder
af Planeterne i Capella Ghigi’s Loft i Kirken
Santa Maria del Popolo første Gang blev beskuede og
tilegnede af os. Men over alt det Sete og meget Andet
byggede Julius Lange Lærdomme.
Naar han som tre og tyveaarig skulde betegne et
af sin tidligere Ungdoms nu forladte Standpunkter,
sagde han gerne: «Dengang havde jeg Teorier om alt
Muligt». Han havde det endnu. Som tænkende Ungdom
i Reglen gør, tumlede han stadigt med de vanskelige
filosofiske Grundspørgsmaal: Frihed, Nødvendighed,
Vilkaarlighed, om hvilke der i dette Aarhundrede havde
staaet en Tankestrid i dansk Literatur og som var
blevne behandlede satirisk og paa den overleverede
Maade i Adam Homo. Han betegnede Viljens Frihed som
et Paradoks, men et uundværligt.
Han behandlede dernæst gerne rent æstetiske Begreber,
og altid oprindeligt. Han søgte f. Eks. at redegøre
sig Modsætningen Klassisk-Romantisk. Klassicitet
beroede for ham paa Enhed i Kultur. Kun Enhed i
Kultur skabte det Formfuldendte. Den klassiske
Kunst saa ogsaa det Fremmede i hjemlig Belysning,
medens den romantiske omvendt saa endog det Hjemlige
i fremmed Belysning. Alexander og Aristoteles var de
sidste Klassikere; Aristoteles var den sidste, der i
sig indbefattede den hele Kultur. Efter begge deltes
Riget. Hjemveen var en saa romantisk Følelse, fordi
i den Hjemmet sættes som det Fjerne (Oehlenschlagers
Hjemve, Poul Møllers Glæde over Danmark], men ogsaa
Længselen efter det Fremmede var romantisk (Kennst
du das Land? Over de høje Fjælde). - Eller han søgte
at forklare sig Modsætningen mellem det Kolossale og
det Storstilede. Det Kolossale fremkom efter hans
Begrebsbestemmelse ved en planlagt, Enkelthederne
udprægende Optaarnen, der stræbte at udtrykke noget
Aandeligt; Udtrykket kunde derfor ikke godt bruges
uden om det Uorganiske, f. Eks. Kirken i Rouen. Det
Storstilede fremkom ved Forbigaaen og Overspringen
af Enkelthederne, tilkom derfor det Organiske, der
fra først af havde et aandeligt Indhold. Man kunde
gøre en Bordplade kolossal ved Inddeling; Kolossen
paa Rhodos var slet ikke kolossal.
Trods ikke ringe Beundring for Heiberg som Digter
og Aand var han en heftig Modstander og Bekæmper af
Heibergs Formalisme. Han studsede over Heibergs Tro
paa det blot Formelles Frugtbarhed, over at Heiberg
kunde mene f. Eks. at vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
