- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
452

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

452 Julius
Lange

for denne meget naturlig og ideelt taget ganske
berettiget; men praktisk og historisk tror jeg
rigtignok; at alle Tiders Literatur vil give dig
Uret. Den, som holder sig paa Fagvidenskabens Grund,
er fuldt berettiget til hvert Øjeblik at vise den
spekulative Filosofi tilbage, naar denne grovt
forsynder sig mod Fagvidenskabens Sandheder. Det
forekommer mig rigtignok heller ikke, at det kan
være «Teorien i dens abstrakte Højhed* saa ganske
ligegyldigt, naar en Fagmand med uomstødelige Beviser
belyser dens Fejltagelser (at dens Resultater ikke
«sternmer»), især ikke, naar Spørgsmaalet har stort
Omfang og behandles med Forkærlighed af Filosofien
(dette siger du jo selv om Anti-gone) ..... Saalænge
Nutzhorn staar paa sin Fagvidenskabs Grund og søger
sin Kompetence i sin Begejstrkig for Oldtiden og
dens rette Forstaaelse, saa har han Ret, objektivt
og subjektivt. Men nu skal det villigt indrømmes,
at Nutzhorn er noget af en Kvaksalver-Natur, der har
en vis Lyst til at give sig af med Ting, som han
ikke forstaar tilgavns, og hans smaa Flankeangreb
paa Hegels indvendige Dele kan vistnok gøre En gal
i Hovedet, som har en Livsinteresse for Hegel og i
det Hele forholder sig noget inderligere til disse
Spørgsmaal. - Men jeg tror, at - (d. 13. Februar), at
- at - (jeg blev afbrudt igaar ved et mageløst Besøg
i Villa PampMli, som ligger lidt udenfor Byen paa
Højden af Janiculus. Nej, hvor der var dejligt!). Jeg
tror, du selv vil indrømme mig, at du har (og du
maatte næsten være et Bæst, om du ikke havde det) en
Interesse for Hegels Subjektivitet, for ham, som den
Herkules, han var, og ikke alene for hans Arbejder,
det Tankeindhold, som han repræsenterer. Ikke
sandt? Derfor ærgrer det dig, at se ham undergaa alle
Kæmpers sørgelige Lod, at blive overvældet af Dværge
(som Poul Møller siger). Nutzhorns Afhandling vil
- og vilde endnu mere, hvis den helt igennem var
godt skrevet - tjene til at mistænkeliggøre Hegel
(du synes maaske, at det er en lav og nedrig Tanke,
og det er det paa en Maade ogsaa) og netop Nutzhorn
med sin Lettilbens-hed og - naar Talen er om Filosofi
- vistnok store Overfladiskhed og Letsindighed maa
til for at recognoscere Terrænet, og for at andre
Folk kan blive varede om, hvor Beviserne plumper
igennem eller glider af, og hvor de staar fast
paa Benene. Slige halsbrækkende og paa en vis Maade
naragtige Foretagender indlader ingen General sig paa
uden en meget stor Letsindighed, en dygtig Portion
Selvtillid, en vis Tapperhed, og endelig en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0460.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free