Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Julius Lange
457
du har læst hans Bog og læst den godt. Ja var det
ikke en Mand, som kunde tænke, selv om han ikke havde
fundet de Vises Sten - hvem har det? Endelig ogsaa
Tak for dit Renderi for den dumme Kommission, som
jeg gav dig. Du maa ikke negte det: Du har faaet en
god Latter over mig og min komiske Ilfærdighed. Tjen
mig i for Guds Skyld ikke at tale til et Menneske
om Tingen. Det var dog for galt, om min Faders Søn
en Maaned efter hans Død skulde prostituere sig paa
Tryk for Verdens Øjne. Havde jeg, da jeg gav dig
Kommissionen, blot nogenlunde havt mit Hoveds Brug,
saa vilde jeg jo have kunnet indse, hvad jeg nu véd,
at Hjemmets Fremtid er fornuftig organiseret om end
i meget knappe Kaar, og at vi ikke behøver at søge
tilfældigt literært Sjov, men kan leve sømmeligt
ved anstændigt Erhverv. Det gør mig ordenlig ondt,
at jeg i mit febrilske Hastværk for at arbejde Noget
for dem derhjemme (en Følelse, som jeg forresten i min
Afmægtighed stilstand hernede endnu et Par Gange om
Dagen betages af) ikke gav mig Tid til, som du siger,
at sørge mig ud, men greb til Saadanne Midler. Komisk
bliver det formeligt, naar det Hele slipper ud til
en 5-6 Daler. Behold dem endelig hos dig selv til
jeg kommer, hvis du ikke i Forvejen vil gøre dig en
glad Aften for dem og drikke min Skaal. Er Redaktionen
diskret? Du har dog slaaet den et ordenligt Begplaster
for Munden*). Har du givet noget bestemt Løfte om
Breve? Det kan nok være, jeg skriver nogle, men jeg
vil dog nødig være bundet. Jeg havde gjort mig nogle
taagede Forestillinger orn Redaktionens Splendiditet
og havde ventet en Snes Daler eller mere. -
Men nok om disse gamle Skader. - Jeg deler din
Bekymring med Hensyn paa at «vi arbejder fra
hinanden», som du siger (dog kan det kun uegenlig
siges om mig, at jeg arbejder). I ethvert Fald faar
vi helt forskellige Gebeter . . . Men det kan være det
samme. Jeg glæder mig over at du heller ikke ser nogen
Fare for vort nære og fortrolige Venskab deri, at vi
har forskelligt Gebet. Og at du udfordrer mig til at
bakses dygtigt med dig, glæder mig ogsaa. Jeg optager
Handsken, men giver dig Haandslag før Haandgemænget;
vi kan jo forny det, naar jeg aldeles har overvundet
dig. Min Dialektik sover fuldstændig Vintersøvn. Som
i Drømme bemægtiger den sig al den Dialektik,
’*) Artiklen blev offenliggjort i III Tid. 30. Marts
1862.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
