Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466 Julius
Lange
Jeg elsker Glansen i Voven, Jeg elsker hele den
Fuglehær, Som kvidrer saa glad foroven.
Jeg vandrer gerne, naar Dagen flyr
Og rødner Bølgernes Flade,
Jeg vandrer heller, naar Solen gryr
Og Duggen perler paa Blade,
Naar Lærker synge mod hvide Skyr
Og prise Dagen saa glade.
Jeg synger ud over grønne Vang, Hvor Solen spreder sin
Lykke, Jeg synger op mod det Bladehang, Som breder om
mig sin Skygge, Jeg priser Himmelens Blaa med Sang,
Hvor alle Englene bygge.
«Lauter Affektation!» som den gamle Bruun sagde,
da man bragte ham det Bud, at hans Kone, Fru
Frederikke B., geborene Munter, var død. Det er
væsenlig forfattet under Indtryk af det dejlige
Foraarsvejr, det var en Dag da jeg gik og drev paa
Kejserpaladsernes Ruiner. At Tonen er faldet dansk
ud, er dog ikke Affektation. Forresten laver jeg en
hel Del Lieder ohne Worte (og uden Noder) aldeles
tause. Den skønneste af dem handler om to antike
Statuer af fangne Barbarer, der staar ude under
Orange- og Laurbærtræerne i Villa Ludovisi. De staar
med Lænker om Fødderne og de korslagte Arme. Det
tykke stride Haar falder dem ned over de nordiske
Ansigter; den ene staar i resigneret Vemod, den
anden i mørk Fortvivlelse og stirrer ud over Roms
Herligheder. - Jeg tror i det Hele taget, at Syden
væver sine skønneste Billeder paa en mørk Grund af
Hjemve. Jeg har gjort den store (og som alt det Store
tillige meget simple) psykologiskæstetiske Opdagelse
hernede, at det modsatte af Hjemve er Udve., et Ord,
hvorpaa jeg tager Patent i Henhold til Forordningen
af......Kan du huske, at vi engang talte om denne
Modsætning ude mellem Ladegaardsaaen og Runddelen
ved Frederiksberg, men fandt den ikke. Jeg fandt
den paa det Hjørne af Palazzo Braschi, som vender ud
imod Piazza Navona. Sikke Ideer man kan finde paa en
Rejse! -
Kan du begribe, hvorledes det maa være for mig at
omgaas, Dag ud og Dag ind, med Folk. som af Alting
mindst forstaar sig paa en Halvironi, hvortil jeg
før næsten var forfalden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>