Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Julius Lange
477
<*!i
overfor ham, at det kun for en Personlighed af aldeles
overlegen Tænke-Evne kunde have nogen Betydning,
om han bad til Gud rent teistisk eller til Ghristus
tillige. Jeg hadede hans Grundopfattelse, skønt
jeg elskede ham selv. Undertiden brugte vi skarpe
Udtryk mod hinanden, naar han lod mig forstaa, at
jeg gik ad Fortabelsens Vej, medens jeg bebrejdede
ham «haard-nakket Trods mod den soleklare Sandhed
i Kraft af en Fruentimmer-Tænkning, der fører til
det argeste Nonsens*. I Reglen førte dog hver af os
sin Sag mod den anden med alle de Hensyn, som vort
stærke og ualmindelige Venskab indgav os. Jeg for min
Del var aldrig den Angribende, og min Sandhedssøgen
kunde rent i Almindelighed ikke indgyde Lange nogen
Uvilje. Vi var desuden begge lige overbeviste om
Jeg’ets indre Uendelighed og forstod derfor i den
egenlige Grundanskuelse fuldstændigt hinanden. Jeg
stillede mig f. Eks. ved Siden af en Stol og spurgte
Lange, om han som jeg følte det Vanvittige i, at Jeg,
denne Uendelighed, tillige saaledes er noget Endeligt,
at Stolen og jeg, vi to er to Genstande. - Med ingen
Følelse er jeg mere fortrolig, svarte han, hvilken
Komik er der ikke i den Forestilling, at jeg, der
omspænder Tid og Rum, for Tiden befinder mig en halv
Mil fra Præstø! Det rørte ham, da jeg en Dag sagde til
ham, at Nødvendigheden af Søvn var min Sorg, og talte
om «det Fortvivlede i, at Mennesket maa afbryde sin
Klarhedsstræben for at sove.» Han studsede ved dette,
at Livet for mig var Klarhedsstræben - uden iøvrigt
at nære nogen Sympati for denne Livsopfattelse.
Vistnok allerede i 1862, i ethvert Tilfælde i
1863, var vi begge blevne Medlemmer af en større
Diskussionsforening af Studerende, i hvilken der en
Gang ugenlig eller en Gang hver fjortende Dag holdtes
Foredrag, som underkastedes Drøftelse. En Mængde
af senere bekendte Personligheder var Medlemmer
af den. Octavius Hansen plejede at dirigere
vore Møder. Vilhelm Thomsen, Filologen, Brødrene
Scharling, de senere Professorer, Nørregaard, den
senere Folkehøjskoleforstander, Brødrene Zeuthen,
Matematikeren og Præsten, og en halvhundrede andre
var Medlemmer. Julius Lange plejede satirisk at
kalde dette Selskab Intelligensens Aroma. Han
holdt her et morsomt Foredrag om Monumenter, hvis
Resultat imidlertid af en Tilstedeværende spøgende
sammenfattedes saaledes, at efter Langes Opfattelse
havde Manden enten fortjent sit Mindesmærke, og da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
