- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
512

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

512 Julius
Lange

til, at jeg heller ikke har hørt et eneste Ord om
dig siden den Tid. Jeg kan naturligvis ikke beklage
mig herover, siden jeg ikke engang har skrevet min
Adresse til dig; men jeg begynder rigtignok at længes
meget efter at høre din Røst igen. Vi har sejlet os
en Smule paa Grund her i denne Afkrog af Verden. Jeg
kom fra Paris til Zurich omtrent ved den første
August, blev der et Par Dage og tog derpaa .... lidt
omkring i det høje Schweiz i Berneroberland. Jeg
fortryder ikke denne Tur, den var rig paa mange
skønne Syner; vi nød denne Naturdejlighed i fulde
Skaaler. Efter en otte Dages Omflakken og Stigen op
og ned ad Bjerge .... kom vi til Kanton Appenzell,
hvor vi indlogerede os i denne meget behagelige
og ret billige Kro. Vi søgte hertil for at føre et
landligt, stille og ikke for dyrt Liv indtil Vejret
og Koleraen vilde tillade os at gaa til Italien. Jeg
gav mig saa meget at bestille som muligt med en
Afhandling om nogle af de franske Kunstnere paa
Verdensudstillingen, hvoraf jeg allerede har sendt
et Parti ind til Steenstrup, og venter nu paa hans
Svar..........................................

é ***. *.»*..*.*»**».«« *
* . ** * * *
»*»*****«*»*.».. . . . * .
*.. .

I Grunden véd jeg ikke til hvem jeg skriver dette
Brev; jeg véd ikke saa nøje, hvad Indholdet af
G. B. for Øjeblikket er. Det er ikke muligt, at
du skulde befinde dig paa samme Punkt i aandelig
Henseende, som da du sidst skrev til mig, men hvor
du er henne, har jeg ingen Anelse om. I aandelig
Henseende, siger jeg - jeg véd jo ikke engang, hvor
du i legemlig Henseende er henne, og antager det
aldeles ikke for givet, at du nu er i Kjøbenhavn; men
der findes vel da i alt Fald dem, som véd det. Du maa
ikke i disse Linjer læse nogen Fritten .... der kommer
jo Tider, da man har mere. Lyst til at meddele sig,
og Tider, da man har mindre Lyst dertil, og derefter
maa Ens Venner rette sig. Men jeg negter ikke, at
jeg vilde ønske, jeg her traf dig i et meddelsomt
Øjeblik.

Kanton Appenzell er et meget elskværdigt Land, yderst
grønt og idyllisk. Det er tillige det mest umiddelbart
demokratiske Land, som er i Verden. Statsforfatningen
er omtrent som den atheniensiske paa Aristofanes’s
Tid; dog har Appenzell ikke hidtil udviklet et
saa betydeligt aandeligt Liv som Athen. Jeg har her
..... gjort Bekendtskab med en Doktor, som er en meget
elskværdig Mand; han har foræret mig hele Appenzelis
skrevne Lovgivning, hvilken tilsammentaget godt kunde
være trykt paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0520.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free