- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
536

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

536 Julius
Lange

vældet Kan foreløbig jo være en ret god Indledning
til at vinde en endelig Sejr. Lad os haabe!

Jeg antager, at du er ved Genfersøen og skuer dit
eget Billed i forklaret Skikkelse i dens filosofiske
Vande. Det maa være underligt nok at komme fra Seinens
oprørte Bredder til et saa fuldkomment neutralt Vand
som Genfersøen, hvor man formodenlig kunde ligge i al
Stilhed en hel Dag i en Baad og mede Aborrer eller
Karudser. En Æstetiker maatte kunne faa Lejlighed
til at studere Overgangen fra det Tragiske til det
Idylliske - det maa for Resten virkelig være en
mærkelig Overgang.

Jeg er glad ved, at du er ude af Paris; en Fremmed er
dér for Øjeblikket ikke paa sin Plads. Man kan ikke,
man er ikke født til at skulle deltage i denne Kamp
som en Franskmand, og sin kontemplative Ro kan man dog
ikke bevare, især da Kampen føres mod Prøjserne. Fik
man en Kugle i Hovedet, var det dog ikke Ens egen,
men et Vaadeskud.

Din Moder lod mig læse nogle Breve fra dig fra
London. Den Politik, som du deri fremsatte, var jeg
saa uenig med dig i, at jeg var ganske fornærmet;
det var jo den skære Pengepuger- og City-Politik. Jeg
vil nu ikke polemisere imod den, fordi dit Ophold
i Paris formodenlig atter har gjort os enige; men
jeg vil ærlig sige som min uforgribelige Mening,
at jeg meget beklager, at det ikke i Tide blev til
Noget med vor Krigserklæring mod Prøjsen. Vi har
været lige nær ved at erklære Krig, saa nær, at det
med Hensyn paa Tilkendegivelsen af vore Følelser
ligeoverfor Prøjsen er akkurat det Samme, som om vi
havde erklæret den. Prøjserne er jo, takket være deres
udviklede Spionen og vor Regerings Letsindighed,
underrettede om Alt. Lige i det Samme indtræffer
Franskmændenes første Nederlag og et Telegram fra
Berlin, at vi skulde bare vove osv. (quos ego) - og
vi stikker Krigserklæringen i Lommen og agerer dydige
og fredelige Folk (o: vor Regering). Resultatet af
denne kloge Politik er naturligvis, at vi baade har
irriteret Frankrig og Prøjsen, og da vi er en aaben
Lomme, som Alle kan gaa i og bestjæle, saa kan vi
jo nok vide, hvilken Skæbne der venter os. Det er
en herlig Grund til at lade være at erklære Krig (og
føre Krig), at vore Fjender siger, vi ikke maa; deri
kan der dog billigvis intet Overraskende ligge. Og
at Krigen begynder med Tab for Frankrig, burde aldrig
have afholdt os - hvor stod det skrevet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0544.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free