- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjortende Bind (Andet Supplementbind) /
541

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Julius Lange
54!

eller Regn og Sne, men for et Folks Raseri. De kan dog
til Slutningen ikke Punkt for Punkt holde Frankrig
nede: dertil strækker deres Kræfter ikke til. Men
der er vist sat et stort og uudsletteligt Punktum
for mange Ting i Frankrig og i hele Verden.

A. G. Larsen og Vilh. Thomsen er «Pangermanister»
(vel at niærke ogsaa for Danmarks Vedkommende); de
er det i fuldt Alvor; den første af Affektation -
det er et stærkt Ord, som jeg maaske ikke skulde
sige. men det er ikke usandt - og den Anden af megen
Sprogvidenskab og Mangel paa Lidenskab. Jeg misunder
dem, der naar Søen gaar saa højt, har stærke Maver
nok til roligt at se ud i det Aandelige efter nye
Tingenes Tilstande. Pas bare paa, at Skibet ikke
synker! Men det gør det ikke, ti A. C. Larsen véd -
véd ganske bestemt fra den paa-lideligste Kilde,
som han dog er saa diskret ikke at nævne - at
Bismarck vil give os Slesvig tilbage og begunstige
et Skandinavien. Ha! Ha! Ha! Herhjemme regeres vi
af Firmaet Christian IX, Hall, J. A. Hansen, saa
gaar det vel nok godt. - Bare du nu maa faa nogen
god Rejsetid og ikke altfor snart skal tilbage. Det
er nu noget siden jeg har besøgt dine Forældre og
den samme Tid siden jeg har hørt Noget om Udsigterne
for din Rejses Længde. Vi trænger ellers til dig for
at sætte nogle Tanker i Bevægelse herhjemme. Her er
meget søvnigt. Philip Weilbach har afstedkommet en
stor Bog Kunst og Æstetik. Kritiske og æstetiske
Bidrag. Hillemænd om den Tiiel stod paa en Sten,
kunde man slaa en engelsk Tyr ihjel dermed. - Hvad
dér somme Tider harmer mig græsseligt er, hvorlidt
vor Generation af Ungersvende i det Hele respekteres
herhjemme. Jeg taler ikke om mig selv, da jeg er
villig til at indrømme, at jeg i det Hele maaske
respekteres mere end jeg til enhver Tid har fortjent,
og heller ikke om dig, som respekteres mest. Men
ellers gælder vi jo sit venia verbo for «Børn under
40 Aar». hvem man egenlig ikke kan betro Noget. Naar
jeg tænker paa, at f. Eks. Galleriet blev givet til
Bestyrelse til en landlig Baron, som kort efter af en
Hændelse blev Udenrigsminister - til Sommeren 1870! -
saa ærgrer jeg mig.

(Udateret, vistnok 20. Januar 1871)

Kæreste Georg! Tilgiv mig - ikke alene paa samme
Maade som Paven giver Absolution - men tilgiv mig
rigtig indvendig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:20:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/14/0549.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free