Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
562 Julius
Lange
Saa forsvandt do fra Scenen og rejste udenlands som
Doktor og vordende Professor i det mærkværdige
Aar 1870-71. I det sidste af disse Aar blev
Europa et forfærdet Vidne til den rædselsfulde
Ildebrand i Paris, som nok kunde gøre Folk bange
for Ildens Element i al Almindelighed. Du kom hjem,
og ,du var Ild, ganske som da du drog ud - hvor
kunde det være andet! Men der var kommet noget
af den store europæiske Fart i dine Luer; og det
allerførste, de vendte sig imod - se Indledningen
til Emigrantliteraturen - var den gode, hjemmelavede
Mad, som man havde haabet, at du fredelig skulde
opvarme. Her hjalp en almindelig Kokkepiges Snildhed
ikke længer. Brandvæsenet maatte hentes; og der
organiseredes et eget Korps af flinke og; behjertede
Mænd med Masser af Vand til deres Raadighed for-at
slukke dig.
Vore teologiske Samtidige udfandt, at saa megen Ild
ikke kunde komme noget andet Sted fra end det hede
Helvede. De svage Røster, som udtalte sig for, at
man skulde samle dig op med Ildskuffer og lægge dig i
Kakkelovnen, Universitetet, som nok kunde trænge til
nogen Varme, overstemtes af det forsigtige Flertal,
som frygtede for, at saa megen Ild skulde forvolde
Brand i Kakkelovnsrøret, som unegtelig heller ikke
trak synderlig godt og var daarlig renset. Ti nu
skulde der ikke længer være Tale om at benytte dine
Kræfter til Samfundets Arbejde; du skulde behandles
som dets Fjende. Der var Tumult og Spektakel, du blev
og forblev til denne Dag den mest bebladartiklede
og over-pjecede Mand, der fandtes indenfor Landets
Grænser. Du var bestaridig en lige levende og ivrig og
virksom Ild, og svarede først som sidst med udæskende
Aabenhjertighed: Hvad mig angaar, er jeg overalt Ild.
Hvad du har udrettet ved din Kamp og hvad du ikke
har udrettet, derom vil jeg her slet ikke tale; det
kan ikke overskues. Du staar endnu i Kampens første
Begyndelse, og deo vil strække sig langt ud over
den Tid, da du og vi andre er til. Jeg vil her ikke
engang tale om Kampens Indhold og Formaal. De fleste,
alle de, som kun kender dig paa Tryk, dømmer dig alene
efter deres eget Forhold til dette Formaal. For os,
som kendte dig og elskede dig, længe før du traadte
frem paa Kamppladsen i Trykkersværtens sorte Rustning,
forholdt og forholder det sig ganske anderledes,
l vore Hjerter havde duy uafhængig af Kampen, din
sikre og store Plads. Vi havde des-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
