Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
568 . Julius
Lange
og blive god igeo. Man ser hans Minespil skifte
fra Alvor Bekymring, fra kærlig Omhu til dygtig
Hidsighed eller fra rolig Spøg til Satire, Humor,
Begejstring. Udtrj^kket veksler i hans smukke Ansigt,
er snart muntert, snart ildfuldt, snart hyggelig
flegmatisk, snart let melankolsk, snart heftig
kolerisk. Af og til siger han sin Kontrapart en lille
Ubehagelighed, af og til en hjertelig Kompliment,
men næsten altid kun for at sukre den bitre Pille,
han vil give ham at sluge.
Med andre Ord: Julius Lange lever og aander i disse
Breve, livagtigt og nøjagtigt som han stod og gik i
sine unge Dage,, livlig, idérig, ømtaalig og pirrelig,
kærlig indtil Ømhed, skrupuløs indtil Strenghed,
lystig og dyb, frisindet og fordomsfuld, tænksom
og vedtægtsbunden, tindrende af den fineste Humor:
en blød Sjæl og et mandigt Sind; undertiden urimelig,
fordi han er sær, altid skaansom, fordi han er stærk;
altid hensyntagende og taktfuld, fordi han er fin;
uendeligt simpel, fordi han er overlegen.
Jeg er min afdøde Ven i hans Grav overmaade
taknemmelig, fordi han har brændt næsten alle Svarene
paa de her often-liggjorte Breve; kun nogle faa fra
min tidligste Ungdom, som han havde bevaret, blev
givne mig tilbage efter hans Død, og nu er ogsaa de
tilintetgjorte. Men jeg begaar ingen Indiskretion
ved at udgive disse. Hans Væsen var af den Art, at
han kun kan vinde og hans Anseelse kun stige ved at
han bliver bedre og fuldere kendt.
Som Bogen er, viser den vel kun Julius Lange i
et enkelt Forhold og under en tolv Aar af hans
Liv. Men han fremtræder for det Første gennem
dette enkelte Forhold i alle sine Slægtskabs-
og Hengivenheds-Forhold og som Sandhedssøger^ som
Kunstelsker, som Videnskabsdyrker, som aandelig
Personlighed overhovedet; for det Andet er Tiaaret
fra hans 23de til hans 33te Aar det for hans
Udvikling uden Sammenligning betydningsfuldeste i
hans Eksistens.
Man har her samlet hans Ungdoms -(undertiden
vekslende) Domme over en Del af de mest fremragende
Personligheder i dansk og nordisk Kultur. Man finder
her uforbeholdent udtalte hans Ungdoms ærlige, stundom
noget hildede Anskuelser om det Religiøse og det
Sædelige, hans fribaarne. altid vel overvejede Tanker
om det Antike og det Moderne, om Syden og Norden, om
Kunst og Poesi, om dansk og europæisk Politik. Man ser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>