Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Julius Lange
571
sin Stamme, alle smukke Overleveringer i sit
Fædreland, sky for enhver Kritik, hvis opløsende
Væsen foruroligede ham. Dog endnu mens han var ung,
ændredes og frigjordes hans Sjæleliv. Han plejede
vel skemtende at sige, han fra sin Barndom af havde
«siddet saa tykt i Paludan-Mu!lere», at han aldrig
kunde blive ret selvstændig. Men han blev det til
Gavns, og blev da efterhaanden helt sig selv, et af
mange Modsætninger sammensat Unicum.
Ingen er begyndt med mere Idealisme end han; han
var fra først af tilbøjelig til at se Alt fra den
skønneste Side og til at dyrke mangt overleveret
Sværmeri som Livsbetingelse. Men han blev niere’
og mere virkelighedskær. Det hændte en Gang, før
han endnu var fyldt de tredive, at en Ven I Samtale
genkaldte ham Berkeleys Tanker om Legemverdenen som
ikke eksisterende udenfor vore Forestillinger, saa
ikke den ydre .Verden, men vor Aand maatte betragtes
som det eneste i Sandhed Til-værende. Den Paagældende
følte sig tiltalt af denne Grundsynsmaade og sluttede
sig til den Videreførelse af disse Tanker, som findes
i John Stuart Mills Værk om Hamiltons Filosofi. Da
afbrød Lange ham med Heftighed: Nej, nej! ad den Vej
kommer vi ikke videre. Mig forekommer tiet netop, at
alle Fremskridt, vi har oplevet i Naturvidenskaberne
og ved dem, beror paa, at man har taget den ydre
Verden saa virkeligt som muligt, stiltiende har
bekæmpet enhver Forestilling om Livet som en god Drøm
eller en ond Drøm, men har klamret sig til det, der
er os givet gennem Sanserne, som det aller sikreste
Virkelige - naturligvis som det berigtiges af dem
indbyrdes og af Forstanden.
Naar Berkeleys og Mills Idealisme saa tidligt var ham
imod, kan man forestille sig, hvor virkelighedstroende
han siden blev. Af al Overtro i Verden var Spiritismen
ham modbydeligst.
Man agte paa, hvorledes de Domme, han fælder,
bestandigt bliver strengere, slutter stadigt fastere
om Genstanden. Naar man f. Eks. kun har læst hans
talrige beundrende og altid forsvarende Udtalelser om
Thorvaldsen som Menneske og Kunstner, kunde man tro
ham temmelig blind for dennes nødvendige Mangler og
Fejl. Naar han etsteds siger, at Thorvaldsen selv
aldrig har rørt en Finger for at fremkalde eller
fremskynde de Æresbevisninger, han kom til at nyde,
saa kan det jo se ud, som mente Lange, at Thorvaldsen
hverken var hensynsløs eller egenkærlig, men blot
den rare, blide, store Mand, han i Over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
