Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
576, . ’
Julius Lange..
blev den samme, var det ikke blot forsaavidt han
følte sig bunden ved et en Gang overtaget Ansvar,
men forsaavidt hans Aand bevarede sin Form fra hans
tidlige Ungdom til hans Død.
Denne Form var Humor, og denne Humor var vel det
mest ugræske, det ypperste moderne ved ham. Han
havde den Gave, at han kunde sige eller anføre
det mest løjerligt Klingende saadan, at det syntes
uigendriveligt. Meget muligt, udbryder han, at der. er
megen Humbug paa Verdensudstillingen 1878. Men,
fortsætter han med et Citat, Herregud, hvad er vi
Mennesker andet end Lysestøber skilte og Oste! - Han
havde desuden et ualmindeligt Opdagerblik for det
Burleske, nød det og anrettede det for andre. Han
fortæller, at der i den danske Industri-Afdeling
fandtes blandt Fiskeri-Sagerne noget, som kaldtes
heros en. gelée: «Franskmændene maa jo faa gruelige
Forestillinger om, hvilket barbarisk Folk vi er,
at vi hædrer vore Helte ved at lægge dem i Lage,
eller de opfatter det maaske som en Art Balsamering
af vore store Mænd.> Og han forklarer, at man har
slaaet Ordet Helt (en Fisk, paa Fransk lavaret) op i
et Leksikon og saa fundet Ordet Heros. Selv lagde han
adskillige Helte i Gelée, men det var Helte derefter.
Det stemmede med det Rolige og Dæmpede i hans Væsen,
at en af de Maader, hvorpaa han frembragte stærkest
komisk Virkning, naar han talte eller skrev, var den
med Forsæt at anvende altfor svage Udtryk. Saaledes
f. Eks.: «De gamle jødiske Dommere havde den
stygge Vane, naar En bragte- dem en ubehagelig
Efterretning, at kaste et Spyd igennem ham.» Eller:
«Vei er d’Hrr. Erik Bøgh og M. Goldschmidt enige om,
at der ikke var noget ved den gamle Michelangelo;
men jeg tror alligevel ikke, at han rent er en
Fejltagelse* eller saaledes, hvor han taler om antike
Basrelieffer i London: «Jeg frygter mest den assyriske
Konge Assurnazirpal den Første og den ægyptiske Konge
Thotmes den Tredje, eftersom de spidder deres Fjender
paa Pæle, trækker Tungen- ud af Munden paa dem eller
behandler dem paa lignende uhøflig Maade.*
Med den Overgivenhed, der i Grunden laa paa Bunden
af hans Væsen, stemmede det, at han undertiden
omvendt i Skemt brugte Sprogets mest superlative
Vendinger om en ringe Ting, f. Eks.: «Men mine
Forelæsninger! Ha! Hum! Vær overbevist om, at
de overgaar Alt, og græd Deres modige Taarer
over, at den Svir blev Dem negtet!* eller:
«Tilgivelse! Tilgivelse! Anger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
