Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Julius Lange. Breve fra hans Ungdom - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
580 Julius
Lange
ham at læse Bjørnsons Det flager. Saa ugerne vil han
til det. Og dog vurderede han paa sin Vis Bjørnson
som Digter. - Da Taine dukkede op, værgede Lange sig
imod ham af al Magt som imod den nyeste Parisermode;
at tilegne sig noget af ham, var at rette sig efter
enhver Kastevind fra Paris. -: Da han første Gang ser
Billeder af Bocklin, har han ikke Øje for Andet end
Grelheden. Han overser paa Schacks Galleri et Billede
som Villaen og finder i dem, hvorved han dvæler, «den
moderne Malerkunst siddende paa Bredden af Vanviddets
Pøl, anglende efter Orme, med overhængende Fare for
at dumpe paa Næsen ud i den». - Max Klinger er ham en
Rædsel; han ser i ham kun den Efterligning af Bocklin
og Goya, hvormed den unge Raderer begyndte, men har
ikke nogetsomhelst Blik for den betydelige og ægte
Originalitet, der her brød frem. Kun har han langt
om længe forsonet sig med Bocklin, da han fordømmer
Klinger. - Saaledes værger han sig ogsaa paa dansk
Grund af yderste Evne mod de sære Malere blandt
de unge Kræfter: Joakim Skovgaard og Hammershøj;
ikke, at hans Indvendinger her er urimelige, men det
Urimelige er, at han alene kommer med Indvendinger. -
Hans Modstand mod Kærligheden til Japans Kunst hører
ogsaa herhen.
I Sammenhæng med denne Mangel paa Sans for
Nybegyndel-ser og denne Holden igen staar endelig
hans politiske Holdning. Han havde ikke Følelsen af
noget Overgreb fra Højres Side, end ikke naar det
gik sørgeligst til. Estrup var ham kær, sagde han
en Dag, som «et Laag paa det Hele», I den Vaagnen
af Folkebevidstheden og Retsfølelsen, som betegnedes
med Ordet Venstre, saa han kun «de betydningsløseste
politiske Rumlerier», og dér sporede han kun «Lugten
af Bergfisk og fersk Tran (Berg og L A. Hansen)
blandet med Holstein-Ledreborgsk Patchouli*. Saa angst
blev han efterhaanden for alt «Partivæsen», at han
endog vægrede sig ved at gaa ind i Bog stavelig heden,
en uskyldig Forening af yngre Kunstnere og Skribenter,
der kom sammen engang imellem for at samtale ved et
Glas Vin, og det blot, fordi en Ven havde sagt ham,
at en Anden havde sagt til Vennen, at denne Forening
skulde repræsentere «det radikaleste Venstre*.
Paa den anden Side var selve Julius Langes
Konservatisme et Udslag af hans Væsens Soliditet
og Selvstændighed, af hans Modstand mod at løbes
overende. Og saaledes forenedes den paa overraskende
Maade med hans Drift til ikke at tage Nogetsom-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
