- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
15

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

H. C. Andersen
15

Digter; men finder De dog ikke, at der er nogle, som
er gode?» Og han nævnte et Par Stykker. Ligeledes
vilde han gerne hævde, at jeg oversaa enkelte
Fortællingers sproglige Fortrin, hvori han havde
ganske afgjort Ret. Først da han rejste sig for at
gaa, sagde han uden Forberedelse eller Overgang,
men med Hentydning til mine Ord i Brevet, og paa den
varmeste Maade: «Hav det nu godt, og hvis De skulde
møde en Styrtesø, saa sæt Ryggen imod!»

Smukkest og finest staar han for mig, som jeg i
Sommeren 1872 oftere saa ham i min Moders Dagligstue
i en lille Villa paa Strandvejen. Her kom han ikke
for at læse højt, men for at have en Times Tids
Adspredelse, og aldrig har jeg hørt ham fortælle sine
egne Oplevelser som der.

Jeg vil ikke nægte, at Andersen ved et af disse Besøg
gjorde et lidt pinligt Indtryk. Han var jo ikke en
Mand af Staal, og det laa i hans Natur at slaa de
Toner an, som han mente var velhørte paa det Sted,
hvor han i Øjeblikket var. Med større Voldsomhed end
nogensinde senere ivrede og rasede dengang den danske
Gejstlighed imod mig. Hvad laa da nærmere for Andersen
end ved sin første Indtræden at komme frem med Alt,
hvad ufordelagtigt han havde oplevet med Præster og
Teologer og servere min Moder det i en Buket! Enhver
kunde jo begribe, at han udtalte sig i en ganske anden
Aand i andre Krese. Jeg fandt mig da foranlediget til
at tale den angrebne Parts Sag og fremhæve Træk af
hæderlige og elskværdige Præster. Det var øjensynligt
en Lettelse for Andersen. Han saa, han ikke behøvede
at betale Indgangspris, og fortalte i Fremtiden mere
muntert og tvangløst.

Blandt det meget Morsomme, han gav til Bedste, var
en lille Anekdote han mærkeligt nok har forbigaaet
i sit Levned, da den dog er saa højst betegnende
for ham. Han meddeler i sit Livs Eventyr, at han
i Efteraaret 1844 var daglig Gæst hos den danske
Kongefamilie paa Føhr og levede i fortrolig Omgang
med den og den hertugelige Augustenborgske Slægt. Fra
dette Ophold fortalte han følgende: Det havde hørt
til hans unge Dages Krænkelser, at den Stiftsprovst,
som i sin Tid havde konfirmeret ham, foruden anden
Tort havde gjort ham den, at stille ham som fattig
Dreng nederst paa Kirkegulvet blandt Kapellanens
fattige Konfirmander, skønt han hørte til oppe mellem
Provstens egne. Han erfor tilfældigt, at denne Mand
nu havde Embede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/15/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free