- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
56

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

56 Danmarks historiske
Folkeviser

Maatte jeg en Nat hos Eder sove, det vidste ikke uden
Eders Terne, det vil jeg for sanden sige, I bad for
mig saa gerne.

Det svared danske Dronning, hun slog hendes Haand
mod Bord, du skal klæde Stejlen idag førend Folk er
gaaet til Bord.

Hvi stejled du ikke Knud for Søborg, ikke Iver for
Holstebro? Jeg det med Øjne saa, de begge hos dig
laa.

Saaledes dynges Skam og Forsmædelse stedse mere over
Dronningens Hoved.

Alt dette er en Følge af den Omdannelse og Udvikling,
som Marskens Skikkelse er Genstand for. Fra først af
forsvinder han navnløs i de Sammensvornes Mængde. Saa
er han den med Urette dømte og forviste, der trodser
Overgrebet og bygger Borgen Hjelm for med ubrudt
Stolthed at hævde sin Ret. Saa bliver Uriasrollen ham
til Del; han er den, der sendes bort paa Krigstog,
i Haab om at han dermed er forsvunden. Saa er han
Hævneren, den strenge og tapre. Enten viser han sig
selv i Døren paa Finderup-Lade. Eller da Mordstedet
er gaaet i Glemme, rider han til Tinge og ihjelslaar
Kongen ved højlys Dag for alles Øjne. Men altid er
han Hævneren i egen Person. Som det hedder i en af
Viserne med en gængse Vending:

Marsti skød af sine Handsker smaa, hans Hænder var
meget hvide; selv vog han Konning Erik, paa Svendene
turde han ej lide.

Saa drager han med sin hævnede Hustru til Hjelm og
hævder sig der mod alle.

Omformningen af Marskens Hustru holder Skridt med
Omformningen af ham selv. I den ældste Vise, hvori
hun optræder, er hun rolig og tilfreds, aner intet
Ondt, da Marsken er stævnet til den unge Konge paa
Mistanke for Mordet paa dennes Fader. Snart derefter
er hun den dødeligt Krænkede, der ved talende Tavshed
og derefter med kraftige Ord kræver blodig Oprejsning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/15/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free