Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 Elskov l det attende
Aarhundrede
hundrede. Aldrig har der i nogen germansk
Hjerne været Kultur af den Art. Udtrykkets
Naturlighed og Rigtighed, den fuldkomne Frihed
for Svulst, Deklamation og falsk Begejstring,
virker velgørende. Der forekommer udenfor den
franske Dannelses Kres neppe Magen. Selv Goethes
Ungdomsbreve er fulde af Føleri, som hans Alderdoms
Breve af Etikette. En fuldstændigt sikker Kultur
findes derimod i de Breve, som skrives af Franske,
særligt franske Kvinder, eller af de slaviske Kvinder,
hvis Opdragelse har været fransk.
Man kan maaske endog vove den Paastand, at det
er umuligt for noget Menneske (Historikerne
indbefattede), som sit Liv igennem har levet med
Nordboere eller Tyske, virkeligt at forstaa Tænke-
og Følemaaden hos det 18. Aarhundredes Mennesker i
Frankrig. Thi man forstaar kun Mennesker og Følelser
i Bøger, naar man har truffet dem i Virkeligheden,
levet sammen med dem og følt med dem. Men saa lidet
vanskeligt det end er, mellem romanske eller slaviske
Mænd og Kvinder at finde Væsner, der den Dag i Dag
aandeligt bærer det attende Aarhundredes franske
Stempel, saa umuligt turde det være i Norden, Tyskland
eller de engelsk talende Lande. Og derfor er det ogsaa
saa sjældent i disse Lande at finde Nogen med Sans for
Rokkoko-v tidens Aand. Den fattedes f. Eks. ganske
og aldeles Julius Lange. \0g naar den undertiden
forekommer i høj Grad udviklet i Sverig (f. Eks. hos
Oscar Lever tin), saa er det, som lokker ham, dog
mere den fine Blandingsform af Kultur, som findes hos
de svenske Efterlignere af Frankrigs Civilisation,
end denne selv. Den er imidlertid ejendommeligst,
hvor den har sit Udspring.
Markisen du Deffand’s Breve til Horace \Valpole
(to tykke Bind) er et historisk Mindesmærke. Aarene
1766-1780 lever i /dem, som Personer og Begivenheder
tog sig u (J for en Kvinde, hvis Blik var skarpt,
hvis Aand var tør, som var ærlig uden Upartiskhed,
klartskuende overfor Fejl og Laster, ikkun kendt med
den store Verden og den literære, vidtberømt for
Aandsoverlegenhed og Vid, falsk i sit Forhold til
Filosoferne, hvem hun smigrede, medens hun dadlede
dem til Andre, altid oprigtig i sit Forhold til den
ene Mand, hvem hun elskede over Alt i Verden.
Interessantest af Alt i denne Brevveksling er vistnok
Lidenskaben, der ligger bagved, en enestaaende
Lidenskab. Besynderligt, at Brødrene Goncourt lader
den unævnt i deres Bog Kvinden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
