Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Auguste Rodin
om den lange Taalmodighed, hvormed Naturkraften i
ham har arbejdet sig frem, lige siden han først gav
sig til at lære af Antikens endog i Hvilen bevægede
Skikkelser og af Katedralernes levende, talende Dyr.
Snart gik det op for ham, at det moderne Menneskes
Ansigt havde Tusinder af Udtryk, som tidligere Tider
ikke kendte, og at det moderne Legeme kunde være
fuldt saa skønt som det antike, da Livet to Tusind
Aar længer havde arbejdet derpaa, «lyttet og hamret
deri Dag og Nat».
Rodin maatte tjene sit Brød ved at arbejde paa
Porcellæns-fabriken i Sévres og efter Krigen gaa til
Bryssel for der at udføre al Slags Pligtarbejde,
nogle Figurer paa Privathuse, nogle Grupper paa
Børsbygningen osv., Arbejder, i hvilke han endnu
ikke lagde sit Væsen. Han stræbte foreløbig at
opnaa indtrængende og udtømmende Kundskab til
det menneskelige Legeme, indenfra at naa frem til
Overfladen - og dernæst at udgranske selve denne
Overflade under dens talløse Møder med Lyset. Han
gik ikke som Meunier ud fra en Idé (den, at
Arbejderskikkelsen var saa god en Helteskikkelse for
den moderne Skulptur som Achilles for den antike),
heller ikke fra et vist Begreb om Komposition,
men fra det Liv, som fandt Udtryk i Legemsfladernes
bevægede Spil. Hver mindste Del af Legemet levede;
Legemet bestod af lutter Skuepladser for Liv.
Efter at Rodin i 1864 første Gang havde villet træde
frem for Offenligheden og var bleven tilbagevist
fra den aarlige Udstilling, idet man vragede hans
Byste Manden med den knækkede Næse, fordi dette
levende Hoved tog sig ud som en Udæskning til det
akademiske Skønhedsideal, forholdt han sig paany i
fulde tretten Aar ganske rolig, arbejdede kun med
og for sig selv. Saa viste han med den storladne
Legemsbevægelse i Broncealderens Menneske., hvilken
Højde han havde naaet.
I den Tid, da han levede i Bryssel, fandt han hos
Digterne Næring for sin Aand, først hos Dante, i hvis
Helvede han lærte en anden Tidsalders lidende Legemer
at kende, saa at sige fandt et helt Aarhundrede, som
Klæderne var revne af. I den Guddommelige Komedie laa
Motivet til hans mægtige Frembringelse Helvedes Porte
med Hundreder af Figurer, med Lidenskaber, Lyster og
Laster i Blomst, med gribende eller mistende Lader
og Fagter, med Vellystens sammenflettede Legemer og
med andre Legemer, der i Stigen eller Fald danner
Kæder. Men Lidenskabernes Spil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
