Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 Fransk
Konservatisme
han kan i sin Alder ikke taale det Liv, han fører,
er stadig udsat for Slagtilfælde, der bebuder sig
ved ildevarslende Svimmel-hedsanfald, og desuden er
ved hans Side opvokset hans Søn, hvem han har troet
at kunne vinde ved Velgerninger, men som, streng og
arbejdsom, paa det Dybeste foragter sin udsvævende
Fader og siger ham det op i Ansigtet. Saa rammes
han da af almindelig Lamhed og maa tilbringe Resten
af sine Dage i Rullestol, men vil ikke desmindre i
sin dybe Elendighed blive plejet af den ædle Søn,
hvem han har givet et saa daarligt Eksempel.
Théåtre francais’ andet Skuespil fra i Aar,
Paul Hervieu’s Gaaden, indeholder en betydeligt
mere tiltalende Blanding af gammel Stil og
nye Ideer. Stykket har vel ikke den kraftige
Originalitet som Hervieu’s umiddelbart foregaaende
Arbejde Fakkelløbet, men det træder med fyrig
Dristighed op mod den i Frankrig endnu gængse
Forestilling om den gifte Kvinde som Mandens
Ejendom, hvem han i det Tilfælde, at hun svigter
ham, har Ret til at tilintetgøre, som han har Ret
til at berøve hendes Elsker Livet. Stykket er i
dramatisk Form en Forkyndelse af Humaniteten som
Pligt og et Forsvar for de Forseelser, der begaas
i erotisk Lidenskab. I dets Form derimod svarer
det paa det Nøjeste til den fransk-matematiske
Scene-Vedtægt. Det er bygget som Pont neufj solidt og
sikkert uden et eneste overflødigt Træk, i Kraft af
en ren Forstandskonstruktion. Naar Tæppet ruller ned,
falder det for et: Hvad der skulde bevises! Hvor vilde
ikke lidt bølgende Liv gøre godt udenom de strenge
Linjer. Skikkelserne er her rent blevne til Typer:
den brutale Ægtemand, den lidenskabelige Elsker, den
uforsigtige Hustru, den humane Husven. Selve Corneille
er kun i sine ringere Ting saa abstrakt. Men der er
i denne matematiske Linjeføring noget, der falder
i den gammelfranske, grundfranske Smag. Man har da
ogsaa sat Stykket i Scene paa den virksomste Maade,
og det spilles herligt for de to Kvindeskikkelsers
Vedkommende, der udføres af Bartet og den her særligt
straalende Marthe Brandes.
Overfor den mer end dygtige akademiske
Billedhuggerkunst, som den repræsenteres af
Paul Dubois, har Frankrig at stille saa stor en
Fremskridtsmand som Rodin. Men paa Skuespillets
Omraade forholder det sig anderledes. Der er fuldt
op af smaa, unge Talenter, der (som Romain Rolland
og andre) forsøger at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
