- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sekstende Bind /
60

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

60 Ernest Renans Statue
i Tréguier

Bleus de la Bretagne, der i Forening med ham
havde udstedt Indbydelserne - de Blaa vil sige
Republikanerne i Modsætning til Tilhængerne af
Kongedømmet (de Hvide). Indbydelserne strakte sig ikke
blot til en Mængde af Frankrigs lendte Personligheder,
men til de Videnskabsmænd og Forfattere fra alle
Lande, som efter et Ønske af Renans Datter udgiorde
det saakaldte Patronats-udvalg.

Nu har Bretagne i Aarhundreder været den romerske
Katolicismes Hovedfæstning i Frankrig, derfor ogsaa
det Sted, hvor Modstanden mod Landets nuværende
Regering har givet sig til Kende med størst Heftighed
og tidt i overmaade grimme Former. Ikke desmindre løb
Festlighederne til Ære for Renan af uden nævneværdig
Forstyrrelse.

Alle har følt, at Navnet Renan i dette Tilfælde ikke
blot sammenfattede Alt, hvad den Afdøde har skrevet og
virket, men endnu meget mer, at det med andre Ord var
blevet et Sindbillede paa Tankens Frihed og derved
skilte sig ud fra alle store Samtidiges Navne. Man
nævne, hvilket Navn man vil, endog blandt de bedste,
det har ikke samme Klang.

Det beror paa den underlige Udvælgelse, der i
Stilhed foregaar mellem Storheder, og hvis Resultat
er Kaaringen af et enkelt Navn, uden at man forud
har kunnet være sikker paa Udfaldet. De Samtidige
aner neppe, hvilket Navn blandt mange paa lige
betydningsfulde Aander der engang vil fremgaa af
Historiens Valgurne. Men blot en halv Snes Aar
efter Døden viser det sig. Michelets Livsværk udgør
saa vel som Renans en hel Klode, de Samtidige har
udforsket. Der er adskillige Saadanne Kloder. Men i
Reglen bliver de, altsom Tidsalderen fjerner sig fra
dem, mørkere og mørkere, til de tabes af Syne. Med de
Udkaarnes Livsværk er det anderledes. Kloden bliver
paa Afstand lysende, og selv naar Enkelthederne i
Livsværket ikke mere skimtes og ikke længer fængsler,
Straaler Navnet gennem Tiderne som en Stjerne.

Saaledes kan det allerede nu spores, at det gaar
med Renan. Det skader ikke noget, at hans Lærdom,
saa grundig den end maa kaldes, var ufuldstændig,
og at han som Historiker paa talrige Maader har taget
fejl; Pletterne i hans Livsværk sluges af Lyset. Af
de Forfattere, der har skrevet halvhundrede Bind,
som Renan, eller hundrede, som Voltaire, eller Snese,
som Rousseau og Diderot, bliver der jo altid knap et
Bind eller to tilbage,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/16/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free