Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maurice Maeterlinck
87
niaal, om den Verden, vi kender, virkelig var, hvad
Leibniz havde kaldt den, den bedst mulige af alle
mulige Verdener. Voltaire’s Digtning Le désastre de
Lisbonne fremkaldtes derved, og hans Roman Candide
har en Forudsætning i hint Jordskælv.
Ødelæggelserne paa Martinique 1902 vil neppe paa
tilsvarende Maade sætte Sindene i Bevægelse; hverken
den troende eller den tænkende Del af den civiliserede
Menneskehed lader sig mere paavirke synderligt af en
enkelt Begivenhed; de har hver for sig taget deres
Parti.
Hvad Skønliteraturen angaar, saa ligger Voltaire,
hans Grublerier som hans Spotterier, saare langt
bag den. Paa den Retning i den nyere Literatur,
som i Naturvidenskabernes Aand søgte Forstaaelse
og Klarhed, er en Retning fulgt, der har søgt det
Store og Virksomme i det Hemmelighedsfulde og derfor
har dvælet ved Naturaltet som den ubegribelige,
uigennemtrængelige Magt, der omslutter Mennesket,
indjager det Angst og tilintetgør det.
Maurice Maeterlinck, den betydelige belgiske Digter,
der indvarslede, hvad man har kaldt Symbolismen i
Dramet, anlagde sine ældre Skuespil paa Rædslen for
det Ubekendte, som omgiver og truer os. Digteren
syntes at tro paa uhyre, usynlige og skæbnesvangre
Magter, hvis Hensigter Ingen vidste noget om, men som
var fjendtligt sindede mod, hvad der for os staar som
Livslykke, som Glæde eller blot som Fred. Noget af
det middelalderlige Begreb om en straffende Gud var
blandet sammen med noget af Oldtidsbegrebet om en
ubønhørlig Skæbne. Resultatet var Indtrykket af en
Art blind Retfærdighed eller seende Uretfærdighed,
der raadede over Menneskenes Jordeliv og altid brød
sejrende og knusende ind; men hemmelighedsfuld
var denne Magt og syntes paa en eller anden for
os uoverskuelig Maade at staa i Forhold til vort
Retsbegreb.
Det har ikke ringe Interesse, at selve den Digter,
som under sine digteriske Fornyelsesforsøg virkede ved
Appel til Sansen for det Hemmelighedsfulde, har følt
Trang til at gøre sig selv og andre udtømmende Rede
for Beskaffenheden af dette Hemmelighedsfulde og i et
nyt Værk med Titlen Det begravne Tempel har udtalt
sig om Forholdet mellem Retfærdighed og Skæbne, med
det Formaal at bringe Klarhed til Veje, den Klarhed,
han tidligere snarere skyede end søgte.
Han henvender sig kun til dem, der ikke tror paa,
at der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>