Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Georges Clemenceau
111
Ikke at han længtes efter Parlamentet i den Tid,
han var ildespærret fra det. Han virkede ved sin Pen,
da han var af-skaaret fra at virke ved sit Ord. Han
skrev i et Pariserblad (Le Francais), desuden i det
ansete gamle republikanske Provinsblad La Depeche de
Toulouse, og efter at han havde trukket sig tilbage
fra L’Aarore, hans Organ under Dreyfussagen, fordi
han ikke som Urbain Gohier principielt vilde angribe
Ministeriet Wal-deck-Rousseau, udgav og skrev han
ganske alene Ugebladet Le Bloc. Han glædede sig
ved sin Ubundethed og var netop i høj Grad opsat
paa at foretage en Rejse, han oftere har gjort,
til Grækenland og rundt paa de græske Øer, som
han omfatter med en Naturelskers og Kunstkenders
Kærlighed. Men hans politiske Meningsfæller havde
allerede i mange Aar plaget ham om Genindtræden i det
politiske Liv, og ligesaa meget som de overtalte ham
maaske enkelte nære Venner, der forestillede ham,
at han, som han levede, lod nogle af sine ypperste
Evner ubrugte. Han kunde, anlagt som han af Naturen
var, ikke være sig selv nok, ikke leve med en Pen og
et Stykke Papir.
Skribenten behøver jo kun sin Pult; men som Tenoren
for at virke behøver Scenen, saaledes den politiske
Taler Tribunen, og det var en naturstridig Ting,
at Frankrigs mest frygtede Taler ingen Talerstol
havde til sin Raadighed. Da han gav efter for
Overtalelserne, fulgte han ikke blot Raad og Bønner,
men sin Natur. "
I
Georges Clemenceau stammer fra Byen
Mouilleron-en-Pareds i Vendée, og der er maaske
noget i hans Væsen, som kan føres tilbage til hans
Fødeegn, der ogsaa var Ghateaubriands, Lamennais’
og Renans, det Granithjørne, med hvilket Frankrig
rager ud i Oceanet, Stædighedens og Modstandskraftens
Land med Klipperne og de keltiske Stenmindesmærker,
beskyllet af et nordisk Hav. Den Stædighed, som her er
Grundpræget, har vel gjort Egnen til Overleveringens
og Overtroens Land, men den er tillige Landet, hvorfra
der stammer Aander, som hader hvad der er lavt og
letfærdigt og der selv som Tvivlsaander holder fast
ved et Ideal og hævder det som Kampaander.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
