- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sekstende Bind /
123

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Georges Clemenceau
123

anbefalet Hertz til nogen Minister - at Clemenceau
havde afgivet sin Stemme mod Hertz, da der
forhandledes om en Telefon-Bevilling til ham - men,
stod der, han vilde ikke dermed fælde nogen ugunstig
Dom over Manden, der skønt fremmed af Fødsel under
Krigen havde gjort Frankrig Tjenester som Kirurg ved
Loire-Hæren.

Ikke nok dermed. Men Clemenceau fremlagde i en
Tale for Vælgerne i Sålernes (Var) 8. Aug. 1893
sine Regnskaber. Stolt, som han er, faldt det ham
svært. Han beviste, at hans eneste Over-daadighed
var en Ridehest, der til Foder og Pleje kostede ham
5 Francs om Dagen de ni Maaneder af Aaret, i hvilke
han lejede den, og et Jagttegn, der Ikke kostede
500 Francs. At han for at betale sin Ungdomsgæld
havde maattet optage et Laan hos en Notar i Nantes
og at Gælden endnu ikke var helt betalt. Hvor var
Millionerne? At han ikke havde kunnet give sin
Datter nogen Medgift, da hun blev gift. Hvor var
Millionerne? At han i seks Aar havde beboet samme
Lejlighed, at han havde maattet betale Møbelhandler
og Tapetserer i aarlige Afdrag og at han endnu ikke
var til Ende dermed. Hvor var Millionerne?

Imidlertid blev Hundekoblet i Pressen ved at gø. I
første Række af fulde Lunger den pæne Presse, den
saakaldte liberale, der hadede ham som Opfinder
af Boulanger. Saa den umaadeligt udbredte smudsige
Presse, de Journalister, der selv var mæskede med
Panamapenge og nu fremstilte de Mænd som Martyrer,
der var dømte for Bedrageri. Saa Forretningsmændene i
Parlamentet og udenfor Parlamentet. Det kogte af Had,
alt dette Krapyl, og naar det koger af Had, strømmer
det gerne over af Dyd.

De Moderate hadede ham som den fordums Fjende, de
ny-omvendte Republikanere saa i ham den tilkommende
Fjende, Højre saa i ham den evige Fjende. Giv mig min
Ministerpost tilbage! skreg en. Du skal ikke vælte
Taburetter mere! skreg en anden. Dit Herredømme
er forbi! brølte en tredie. Hvad har du gjort af
Gambetta? Hvad har du gjort af Boulanger? Hvad gjorde
du i Carmaux? løb Raabene. - Han havde hindret
Frankrig i at kolonisere. Han var en Fjende af
Frankrig. Han havde styrtet Ministerier paa Udlandets
Bud.

Hvis han tav dertil, hed det: Han er død! Og hvis
han forsvarede sig: Hvilken Frækhed! Og hver Dag
bragte Aviserne som Nyhed hans Fængsling eller hans
Selvmord.

Og de havde endda den Triumf, at midt under
Spektaklet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/16/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free