Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Georges Clemenceau
125
af Dem, Hr. Clemenceau, ikke netop var, at De
skulde styrte Ministerier, angribe alle Mænd, der
var ved Magten, og fremkalde den stadige Forvirring,
som Deres store Talent har afstedkommet i Landets og
Parlamentets Anliggender? Thi det er til at ødelægge
og nedbryde, at De har viet Deres Liv. - Hvor mange
Ting, hvor mange Mennesker har De ikke knækket! Først
Gam-betta, saa en anden, saa endnu en anden, stadigt
andre. - Hvor har Cornelius Hertz maattet fryde sig!»
- Og han endte med at kalde Clemenceau for Forræder
mod det franske Fædreland.
Dennes Svar lød blot: De lyver (Monsieur Paul
Deroulédc! Vons en avez menti), og Duellen fulgte.
Man bør læse den nyeste Fremstilling af disse
Begivenheders videre Gang i Barrés’s Leurs figures,
hvis man vil have det fulde Indtryk af den bevidste
Usandfærdighed under Hadet mod Clemenceau. Thi Barres,
engang Clemenceaus største Beundrer, er, siden denne
styrtede Boulanger, bleven hans giftige Fjende. Og
man bør betænke, at denne Fremstilling er udgivet i
Aar, da ikke ét tænkende Menneske mere tror paa de
Beskyldninger, som her opretholdes.
Det begyndte med, at den skadelige, langbenede
Deklamator Millevoye - en Ætling af Elegiernes
Forfatter - atter og atter lod sig forlyde med, at
Clemenceau som Modstander af Forbundet med Rusland
fik Penge af det engelske Gesandtskabs hemmelige
Fonds. «Blot man kunde bevise det! sagde han; det er
Frankrig selv, som han sælger. Jeg kan finde mig i
Panamister, men aldrig i en Judas».
Naar man forud forkynder, at man vilde give mange
Penge for et Bevis, indfinder der sig i Reglen En
med Beviset. Men Barres slutter, at Falskneriet kom
fra Clemenceau selv, for at han senere kunde beklage
sig over Bagvadskelse. - Her er sikkert Højdepunktet
af Frækhed naaet. Ingen Fjende af Parnell har dog
nogensinde paastaaet, at Parnell i sin Tid selv lod
Times tilflyde sine af Pigott forfalskede Breve.
En Neger ved Navn Norton, der kaldte sig ansat Tolk
ved det engelske Gesandtskab i Paris, kom, hedder
det, til Journalisten Dueret ved La Cocarde og
viste ham gentagne Gange Breve fra Mr. Lister i det
britiske Udenrigsdepartement til Mr. Austin Lee af det
engelske Gesandtskab i Paris, dernæst en Fortegnelse
over Underkøbte. - Han lovede paalidelige, avtentiske
Aktstykker mod en Sum af 100,000 Francs. Senere tilbød
han kun Kopier. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>