Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
Dreyfus-Sagen
Waideck-Rousseau og hans Mænd i Øjeblikket gør,
nødvendigvis vil hævne sig: den er da lige saa dum som
uforsvarlig. Han kan med andre Ord ikke slippe den af
hans religiøse og moralske Opdragere ham indbankede
Forestilling om, at Sandheden trods Alt vil sejre og
Retten trods Alt triumfere, medens den tilføjede Uret
straffer og hævner sig paa den føleligste Maade. -
Gid det var saa vel! maa den, der har Medfølelse
for de Forarettede, udbryde. Men er denne Tro andet
end en Rest uovervunden Teologi? Viser Historien, at
det gaar saaledes til? Eller rettere, viser den det
ikke alene, naar man vilkaarligt udriver et Led af
Kendsgerningernes Kæde og stempler det som Skyld, et
andet Led og stempler det som Straf, for da voldsomt
at sammenknytte det sidste med det første?
Man se tilbage over Historien! Naar Judæa i Aaret 70
erobredes af Titus, Jøderne nedsabledes og sloges paa
Korset i tusindvis, naar senere Aar 135 den sidste
jødiske Opstand endte med Myrderier, under hvilke
en halv Million Mennesker omkom og Folket spredtes
over Jorden, saa opfattes dette teologisk som Straf
for et tidligere jødisk Slægtleds Delagtighed i Jesu
Korsfæstelse, omendskønt denne efter menneskelig
Sandsynlighed var aldeles ubekendt for de Slægter,
Ulykkerne ramte.
Men naar Karl den Syvende af Frankrig ikke gjorde
ringeste Forsøg paa at befri den fangne Jeanne
d’Arc, der havde forladt ham af Væmmelse over
hans Uværdighed, ja end ikke tilbød Løsepenge
for hende, naar en fransk Biskop, Pierre Gauchon,
førte den skændige Retssag mod hende og lod hende
brænde levende, saa er det meget vanskeligt at finde
Straffen for denne Udaad. Franskmændene blev hverken
nedsablede eller spredte over Jorden, og Englænderne,
der stod bag de Franskmænd, som dømte Jomfruen til
Baalet, lige saa lidt. Man maa her spørge: Hvor er
Straffen? ligesom i vore Dage, naar de sydafrikanske
Republiker bukker under og deres Selvstændighed
tilintetgøres, eller naar Finland mishandles og skrues
tilbage i Kultur: Hvor er Skylden?
Man kommer ikke langt med den moralske Opfattelse af
Verdenshistoriens Gang.
Oberst Picquarts Brev til den franske
Konsejlspræsident er et Vidnesbyrd om personlig
Stolthed og Overlegenhed, som gør Læsningen dobbelt
vemodig, siden Forfatteren med Foragt forkaster
Regeringens Tilbud, at gengive ham hans Plads i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
