Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dreyfus-Sagen
187
Aar, til det forleden blev læst højst af Krigsminister
André, det Brev, hvori han forlangte sin Afsked,
fordi man havde ladet ham handle paa - Grundlag af
Falsknerier (i Flertal), hvad blandt andet viser,
at han har kendt flere Falsknerier end Henry’s. Selve
31. Avgust havde Cavaignac i Statsraadet kæmpet mod
Brisson, der vilde give de kompromitterede Generaler
Afsked (Cavaignac fortav, at og hvordan Pellieux
havde krævet sin.) Om Aftenen henimod Klokken ti søgte
han imidlertid Brisson i Indenrigsministeriet for at
sige, han nu indvilligede i Afskedigelsen af General
Bois-deffre. Det var da kun faa Minutter siden, at
Brisson havde erfaret Henry’s Selvmord. Han afbrød
derfor straks Cavaignac med Ordene: «Henry har dræbt
sig». Cavaignac havde den Koldblodighed at svare:
«Ah! har han dræbt sig?», vovede altsaa at lade,
som Brisson fortalte ham noget, han ikke vidste,
og noget, som han ikke tillagde større Vægt.
Cornély, som i sin Tid skrev sine fine, korte Artikler
i Figaro under Dreyfussagen 1899, har i Siede med
Fynd og Skarphed stræbt at trænge ind i det meget,
Sagen angaaende, som endnu er skjult. Han har fulgt
den fra dens Begyndelse, thi han overværede som
Øjenvidne Dreyfus’s Degradation og hørte ham atter
og atter raabe: Jeg er uskyldig. Dagen forud havde
iøvrigt den Artillerikaptejn, der indbød Cornély til
at se Degradationen fra sine Vinduer i Militærskolens
Stue-Etage, allerede sagt ham, at Manden maatte
være uskyldig, thi Kaptejnen, der havde siddet paa
Skolebænk med ham og kendte ham som Kammerat, havde,
da han blev stillet i Spidsen for Fabrikationen af en
ny Art Kanoner, ikke mindre end fire Gange opfordret
Dreyfus til dog at komme ud og se paa dem; men den
anden var aldrig kommen. Saa lidet nysgerrig var
altsaa den formentlige Forræder. Ikke desmindre maatte
denne samme Kaptejn tilhest kommandere Dreyfus’s
Parade. Han vidnede senere i Rennes.
Det er vemodigt men lærerigt at se, hvorledes den
politiske Fanatisme har betaget Frankrig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
