Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 Anatole
France
Nej, svarede den gamle Lærde. Jeg skal sammenfatte
den i tre Ord: De fødtes, led og døde.
Derfor er France trods sine store Evner som Forsker
bleven Novellist og Romandigter, ingen Historiker.
Han er dog ikke saa sortseende, som man af
Slutningsordene skulde tro. Menneskene har hos ham
ogsaa Glæder, og han hævder altid Glædens Værd overfor
enhver Naturfornegtelse og enhver Lære om at Lidelsen
er et Gode.
Men denne Tvivl med Hensyn til Historien er typisk
for al Tvivlsaand hos ham. -.
VIII
Det er Faren ved den højeste Aandsforfinelse
at den bibringer Tvivl. Den, som ser alle Tings
Mangesidighed, hans Interesse for Menneskeheden kan
drukne i Menneskeforagt. Og man bliver da let af
lutter sortseende Forstand Tilhænger af haardhændet
Voldsomhed.
France har løbet denne Fare. Endnu for et Tiaar siden
saa det ud, som kunde hans Udvikling ligesaa godt
praktisk føre ham til Reaktion som til Radikalisme.
Da Abel Hermants Bog Le Cavalier Miserey, som
kritiserede Hæren i en Militærroman af nogen Værdi,
blev Soldaterne forbudt, skrev France:
Jeg kender kun nogle Linjer af den berømte Dagsorden,
som Obersten for tolvte Jægerregiment lod oplæse i
Rouen. Det er disse: Ethvert Eksemplar af Le Cavalier
Miserey, som bliver paagrebet, skal brændes paa
Møddingen, og enhver Militær, hos hvem et Eksemplar
bliver fundet, skal straffes med Fængsel. - Det er
ikke nogen meget elegant Sætning, men dog vilde jeg
hellere have skrevet den end alle Romanens 400 Sider.
Det var dengang forbryderisk at røre ved Hæren. De,
der véd hvad France siden har skrevet om den, vil se,
hvilken Vending der er foregaaet i hans Sind.
Da Krisens Øjeblik kom, viste det sig, at denne Mand
ikke som andre var blot Aand og Evne, men var en
Vilje, og at han inderst inde ikke var anderledes
Tvivler end at han havde bevaret en Tro og en
Begejstring, Troen paa Berettigelsen af det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>