- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sekstende Bind /
251

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Midfastedag
251

Koloni sin Læsestue, ses Bulevarden noget efter
Middag i skinnende, blændende Sollys. Det er saa
varmt, at alle Vinduer er aabne, skønt Ingen har
beholdt Overtøjet paa. Bulevarden er tæt pakket
af glade Mennesker, der morer sig og venter
paa Karnevalsoptoget; Ingen dér kan trænge sig
igennem. Mængden bølger kun i svage Dønninger frem og
tilbage som et Hav i Søgang. Rytteri med skinnende
Hjelme og dragne Pallasker, som blinker i Solen,
holder Midterpartiet af Gaden frit til Festoptogets
Komme, medens Befolkningen overøser hverandre med de
smaa Papir-Konfetti, der ikke er større end det Hul,
man her for Kontrollens Skyld trykker i en Billet. I
Virkeligheden har de deres Oprindelse fra Saadanne
smaa, værdiløse Papir-Rundstykker. I et Værksted
kastede en Dag nogle Arbejdersker et Par Haandfulde
Saadanne, der var faldne paa Gulvet, i Hovedet
paa hverandre. Ejeren, som blev opmærksom paa den
Lystighed og Jubel, denne ubetydelige Spøg eller
Leg fremkaldte i Værkstedet, fik da det Indfald at
fabrikere slige smaa, runde Stykker Papir i Massevis,
Millionvis, Milliardvis. Og nu har hans Fabrik gjort
ham til en hovedrig Mand. Fra alle Vinduer væltes
Poser med røde, blaa eller guldspættede Konfetti ned
over de nedenunder Staaende, bedækker deres Hatte,
Kraver, Frakker og Kjoler, kryber ned paa deres
Hals. Ogsaa denne umaadelige Regn virker i Sollyset
festligt paa Øjet. Ingen tager Noget ilde op, end ikke
et haardnakket Bombardement lige ind i Ansigtet. Man
ler og siger Vittigheder over hele Linjen og i alle
Rækker.

Men dér kommer Toget i uhyre, udsmykkede Vogne,
brede som Skibe, høje som Huse, bedækkede med
pyntede Kvinder og smykkede Mænd i flere Etager,
medens de omringes af Fodgængere i gule, grønne, røde
Dragter fra alle Lande og Tider. Vaskepigerne fra de
forskellige Vaskehuse har valgt hver sin Dronning,
og disse Dronninger har atter valgt Dronningernes
Dronning, en Vaskepige som de; ikke netop den
allersmukkeste, men den mest yndede af alle. En
af Vognene har foroven Form som Santos’ Ballon;
forneden staar en Snes unge Mænd og Kvinder i den
umaadelige Gondol og kaster Blomster. Paa Vognene er
der Musik, og da de er store nok, danser man paa dem
efter Musiken; højt oppe sidder en lille Pierrette,
ler og slaar Takten med sine Fødder, som hænger
ned fra hendes luftige Sæde. Dronningerne er unge,
friske og nette, de sidder der i Solen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/16/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free