- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sekstende Bind /
269

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Folkesange og Nationaldans
269

I Løbet af ikke to Timer har vi faaet et Indblik i
et halvt Dusin forskellige Folkesjæle blot ved at
være Tilskuere til unge Dilettanters Dans og Sang
i Paris. Det synes en ringe Ting, og er det dog
ikke. Thi det er kun et Sindbilled paa, hvad man
dagligt oplever i evropæisk Hovedstadsliv. Aldrig
gaar der jo i Paris en Dag, hvor den Fremmede, der er
bleven virkelig lukket ind, ikke træffer Medlemmer
af fire, fem forskellige Folkeslag og lever med i
deres Følelser eller Tanker.

For den, der har vænnet sig dertil, er der noget
Skrækkeligt ved Opholdet paa et Sted, hvor ingen
Fremmede søger hen og hvor derfor de Indfødte slider
sig op under det sjældent eller aldrig berigende,
men jævnligt yderligere indsnevrende Samkvem med
hverandre. I Sven Langes De stille Stuer, som foregaar
i en dansk Provinsby, sætter Mand og Kone sig til
Bords. De er forlegne, søger et Samtaleæmne. Da
Manden ved sit Spørgsmaal, der drejer sig om
Formiddagens Oplevelser, rører ved et sygt Punkt,
bebrejder Hustruen ham, at han slet ikke kan finde
andet at bringe paa Bane. «Vort Repertoire er jo ikke
særdeles storb, svarer han vemodigt. Ordet udtrykker
stilfærdigt den hele Fortvivlelse ved at tilbringe
Livet i en Provinsby og strejfer maaske derunder det
almindeligere Vemod ved Ens-formigheden i et lille
Land.

PARISISKE GENERALPRØVEH

I

(Februar 1902)

Igaar holdtes i Renæssance-Teatret den Generalprøve
for Pressen, der er den egenlige Førsteforestilling,
paa tre ny Stykker, en russisk Komedie, Kretsjinski’s
Giftermaal, et tysk Enaktsskue-spil Colombine og en
fransk Satire Tegnebogen. Af disse Stykker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/16/0275.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free