Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Parisiske Generalprøver
273
’
’ ««. ’
w.
Nummer? Ikke noget Nummer. En Bænk; en Bænk under et
Kastanietræ.
Inspektøren forfærdes. Altsaa uden Domicil. Det
er da en Vagabond, en Tigger, han har for sig. Og
al Brøsigheden kommer op i ham paany. Om den Anden
ikke véd, at det Tilfælde er forudset i Loven? Om han
maaske tror, at «Finder af Tegnebøger« er en Levevej,
eller at Tiggeri er en tilladt Profession? Nej,
min gode Mand, da Du ikke har noget Domicil, skal
jeg give Dig et. Afsted med ham til Stationen! og
Betjentene slæber af med ham. Da de er borte, gør
Inspektørens Kæreste ham harmfulde Forestillinger:
Skammer han sig ikke ved at lade denne Stakkel bringe
i Hullet? Saa skammer hun sig ved ham og bryder med
ham for bestandig. Da kommer Myndigheden paany op i
ham. Ude af sig selv kalder han paa to andre Betjente
og befaler dem at bringe dette løsagtige Fruentimmer
i Forvaring.
Gemier, der som Tiggeren havde den Opgave, han med
Mesterskab løste, i stilfærdig Enfoldighed at udtale
de for Samfundet mest beskæmmende Sandheder, afbrødes
atter og atter af Publikums Bifald.
Dog, som sagt, Hovedinteressen ved en saadan
Forestilling for Indbudne er ikke paa Scenen, men
i Salen. To Personer var særligt interessante,
Mirbeau og Zola. Den første udtalte et Par Dage
før hans Stykkes Opførelse, at dets Skæbne var
ham ganske ligegyldig; dette var en Bagatel;
mere Vægt lagde han paa det ny Helaftenskuespil
(Forretninger er Forretninger), som han har givet til
Francais. Alligevel var han imellem Kulisserne paa
selve Dagen spændt og nervøs. Mirbeau er en vindende
Personlighed med noget Vanvittigt i Blikket; iøvrigt
saare velopdragen og artig; i sin Tale knivskarp,
hensynsløst barsk, en Desperado, selv naar han er
overgiven. Han er helt og holdent en Kombattant.
Zola er det ikke mere. Naar man efter flere Aars
Forløb nu genser ham, slaar det En, hvor meget
smukkere han er bleven; Skikkelsen er magrere end før,
Ansigtets Udtryk er blevet sjælfuldere, aandfuldere,
som gennemlyst af Aand. Hans Ud-tryksmaade er blidere
end før. Han er dæmpet. - Skønt han ingenlunde har
noget Præg af Alder, føles det tydeligt, hvorledes
alt det, han i de senere Aar har døjet, har sat sine
Mærker i
G. Brandes: Samlede Skrifter. XVI.
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
