Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
Glasvæggen
Skulde der mon i Bogen findes Spor af den danske
Tænker? Den havde Mottoer af den belgiske Mystiker
Ruysbroeck, som Huysrøans og Maeterlinck har bragt paa
Moden, og af den nu overalt uundgaaelige Nietzsche,
dog intet Motto af Kierkegaard. Noget bestemtere
Vidnesbyrd om Kendskab til ham indeholder Bogen
heller ikke, endda den kun for hans Skyld blev læst
af mig. Men den er rent sjæleforskende, drejer sig om
et Grundspørgsmaal, der er betegnet paa Titelbladet
allerede. Bogens Titel er Glasvæggen (Le mur de
verré}\ Forfatterens elsassisk klingende Navn er Jean
Schlumberger; selve Romanen er et Begynderarbejde,
ufuldkomment som saadant, men et, der gaar i Dybden.
Bogens Grundtanke fængsler En mere end
Udførelsen. Romanen indeholder et ungt Ægtepars
Sjælehistorie. De er ømt forbundne; de er lykkelige
nogle Aar; da bringer den unge Kones Krav paa at
elskes ikke blot udelukkende, men saaledes, at hun
helt opfylder sin Mand og ikke levner Rum i ham for
noget, der ikke er hende, en Forstyrrelse til Veje
i Forholdet dem imellem. Hun er skinsyg endog i den
Forstand, at hun lider under det Tankeliv hos ham,
der er hende fremmed. Af lutter Kærlighed bliver hun
som Hustru ret utaalelig, og han som hun har Følelsen
af, at de ikke mere staar hinanden nær. Under disse
Omstændigheder angribes hun af en ulægelig Sygdom;
der spaas hende kun faa Aar at leve i, hvor faa kan
Ingen sige. Mere end nogensinde føler hun da Trangen
til helt at bemægtige sig sin Mand og opfylde ham
saaledes, at han aldrig vil kunne forvinde Savnet af
hende.
Det kunde ventes, at Manden nu vedblivende vilde føle
sig ilde berørt og tage sig selv ud af Forholdet. Men
Bogens Originalitet er den, at han efter længe at
have fornummet Baandet, der binder ham til hende,
som et Tryk, ved at se ind i sig selv kommer til at
give hende Ret i hendes Kritik af hans Følelser for
hende. Han forstaar, at hans Følelsesliv har manglet
Dybde. Hvad han kaldte sin Sjæls Sundhed, den indre
Ligevægt, der lod ham bære sin Moders Død uden at
føle varig Sorg, og lod ham se hen til Hustruens Død
uden at fortvivle ved Tanken, var kun Sjælelivets
Fladhed. Ude paa Landet i Ensomheden med den Syge
uddybes hans Følelser; han indser, at Alt hvad der
er dybt, foregaar i Sjælens utilgængelige Ensomhed,
og Lidelsen giver hans Kærlighed til den Lidende et
nyt Udtræk.
Dog, Fabelen er det Underordnede. Hovedsagen
er de to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>