Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 D’Estournelles de
Constant
forhaanedes af Pøbelen i Paris. Nu havde Stemningen
drejet sig. Fra engelsk Side medvirkede Uviljen mod
Tyskland, Følelsen af den stedse stigende Rivalitet
paa Handelens, Skibsfartens og de oversøiske Markeders
Omraade. Og alt som man i vore Dage i England mer og
mer er overbevist om Nødvendigheden af en Krig mod
Tyskland for at tilintetgøre den tyske Krigsflaade,
før den bliver for stor, er man afgjort henvist til
Frankrig som Ven. Stærkt virksom var fra engelsk Side
Kong Edvard rent personligt. Hans Forkærlighed for
Frankrig var gammelkendt. Hans Besøg i Paris var en
omhyggeligt og forsigtigt forberedt, højst politisk
Handling, der har sat Frugt.
Fra fransk Side har Udenrigsministeren Delcassé i
Stilhed virket for Tilnærmelsen mellem England og
Frankrig; rigtignok har han af Hensyn til Rusland to
Gange afvist Englands bestemte Tilbud om et Forbund.
Men som sagt: en ikke ringe Del af Æren for Udfaldet
skyldes d’Estournelles de Constant, og det var kun
billigt, at de engelske Parlamentsmedlemmer saavel af
Overhuset som af Underhuset ved Afrejsen fra Paris
lod ham overrække den Hædersgave med Indskrift,
som pryder Kamingesimsen i en af hans Stuer. Ham
skyldes det for en Del, at Evropa med Rolighed ser
Rusland og Japan kæmpe paa Liv og Død uden Frygt for,
at Japans Allierede England og Ruslands Allierede
Frankrig derved kunde drives til indbyrdes Fejde.
Det er denne Mand, som nu i Fortsættelsen af
sit paabegyndte Værk staar i Begreb med at lade
Indbydelsen til de nordiske Parlamenter udgaa om at
sende Repræsentanter til at samles med de franske for
at fremme gensidig Forstaaelse mellem Nordens Lande
og Frankrig. Han vil ikke, de skal samles mod nogen
Magt i Verden, vil kun fremme det indbyrdes Samkvem
og derigennem Fredsværket i Evropa.
Man maa ikke betragte denne planlagte Sammenkomst som
en blot Ceremoni. Den er mere, et lille Skridt til
Voldgiftstankens Gennemførelse, et Skridt paa Vejen
til de adskilte Folkeslags indbyrdes Forstaaelse. Og
det vilde heller ikke være uden Betydning, at Nordens
politisk delte, men aandeligt i saa mange Henseender
nær forbundne Folk kulturelt overfor Evropa engang
optraadte under Et.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>