Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Middelhavsrejse
355
Cairo
Vi nærmede os Afrikas Kyst, og Alexandria dukkede op
ikke synderlig langt borte; sent synlig, da Kysten er
saa flad. Den rene, skyfri Himmel forekom hvidligt
lysende, blaaligt lysende; saa stærkt blaat var
Havet; ultramarin dets Farve, dybt mættet, dunkel i
sin Gennerasigtighed. Lodsen nærmer sig; man ser ned
over Rælingen for at nyde Skuet af den første Araber;
mesterligt styret lægger den slanke Sejlbaad til,
og en værdig, skægget Herre med Turban. Kaftan og
gule Morgensko klatrer rask op ad Skibets høje Side
og hilser høfligt smilende paa os.
Til venstre det berømte Fyrtaarn; for os Havnen og
hvad der er tilbage af Alexanders, Cæsars, Kleopatras
By. Alle de Minder, der knytter sig til Stedet,
griber En ved det første Blik derpaa. Allerede i
Oldtiden var dette jo Verdensborger-Staden uden
udpræget Nationalitet.
Tilvogns gennem dens Gader paa kryds og tvers. Det
evro-pæiske Kvarter med den store aabne Plads, hvor
Mehemet Ali vellykket knejser i Bronce paa en ædel,
arabisk Hest, er kun en Indledning til Araberstaden,
hvor vort Øje for første Gang møder østerlandsk Liv
i de forskelligste Typer og Dragter.
I den stærke Sol denne Vrimmel af Skikkelser i lang
Kaftan af ét Stykke, aaben for Brystet, mest af
simpelt Lærred, undertiden af kostbar Silke, disse
Ansigter af vidtforskellig Lød, gullige, brunlige,
mørkebrune, kobberrøde, sortladne, negersorte. Hovedet
bærer mest den høje røde Fez, der er let nok, men
skyggeløs, ikke skærmer Øjnene mod Solen; Manden
er tidt ogsaa mere praktisk forsynet med Turban, et
hvidt Tørklæde omkring en rund, rød Hue, eller han
har blot et hvidt Tørklæde viklet om, som skærmer
mod Solen. Alle af Borgerstand bærer Fez.
Mest paafaldende er straks Holdning og Gang. De
i Reglen høje, vel formede Skikkelser holder
sig fuldstændig rankt, og alle gaar de smukt,
for de Fattigeres Vedkommende med nøgne Fødder,
derfor med saa sikker en Gang. De liar en Holdning
som Fyrster. En fattig Fellah holder Hovedet højt,
skyder Brystet frem, gaar værdigt, roligt, som var
han en Hersker. Leder han sin Kamel ved Tøjlen,
er det forbavsende, som Mandens og Dyrets
23*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>