- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sekstende Bind /
364

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

364
Middelhavsrejse

kaldte de to stærke Modparter, dem, Spanien
endnu den Dag idag har i sit Vaaben.

Damperen naaede ind i Havnen faa Minuter før
Signalskuddet lød fra Gibraltar, angivende, at nu
kom intet Skib mere ind eller ud. Alt som Mørket
faldt paa, blev der tændt Hundreder af Lys inde i
Land ved Foden af det Bjerg, hvor de i Gibraltar
boende Englændere om Sommeren tyer hen udenfor Byen,
og da Damperen gled ind, saas ogsaa selve Byen som en
lille Verden af Lysprikker, det ene oplyste Vindue
ved Siden af det andet, den ene Gadelygte ved Siden
af den anden, en fremmed Enklave i det spanske Land.

Naar man kort i Forvejen har set livfulde spanske
Byer som Barcelona, Malaga og Granada, hvor Alt
er ejendommeligt sydlandsk fra Kvindernes lette
Mantiller over det blottede Haar til Vrimlen af
Æsler og Geder paa Gaderne, det gennemførte Tiggeri
og det maleriske Snavs, saa virker Gibraltar tiltrods
for de ikke faa Arabere, der liver op i Byens Gader,
forunderligt nøgternt og reguleret. Her er allevegne
Orden, Renlighed og civiliseret Tilsnit.

Befolkningen taler Engelsk foruden Spansk; Husene er
uden Farver; intet er yppigt undtagen Planteverdenen i
Byens Omegn. Dette er fra gammel Tid en Fæstning med
engelsk Garnison, hvor alle militære Krav varetages
med nordisk Nøjagtighed og Fasthed, her i Marokkos
umiddelbare Nærhed. I Gaderne de høje røde Soldater
med den lille flade Hue paa Snur og den lille tynde
Stok i Haanden. Andensteds Eksercits; Soldaterne
lærer at signalisere, eller de bakser med svære
Kanoner. En enkelt nyanskaffet umaadelig Kanon slæbes
op ad Bjerget til sit Leje. Det svære Skyts ligger i
Skanserne skjult under Jorden og hæves ved et Spil,
naar det skal bruges, for atter straks at sænkes
paany.

Vi kører ud af Byen ad en dejlig Klippevej med stadig
Udsigt over Havet og over den spanske Kyst til Europa
Point, Gi-braltars sydligste Punkt Planternes kraftige
Grønt, de brogede Blomsters Størrelse og stærke Duft
opliver Sindet; det er behagelig varmt uden at være
altfor hedt her lige ved Havet, endda Solvarmen henad
Middag tiltager kendeligt i Styrke. Kusken afriver
af hvert blomstrende Træ nogle Klynger Blomster og
lader dem falde ind i Vognen til os.

Ankomne til det yderste Punkt nær Klippen spørger
vi til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/16/0370.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free