Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Middelhavsrejse
371
- Lissabon? Hvad er dér at se? Hvordan
er Damerne klædte dér?
- Som allevegne. De gaar ikke med Mantiller
paa Hovedet, men med Hatte, hvad der virker
kedsommeligt, naar man kommer fra Spanien.
Der er Ingenting at se dér uden en Masse
Mindesmærker med Datoer paa; Mindedage; hele
Portugals Historie i Almanakform paa Monumenter.
Jo mindre og ubetyde-ligere et Land er, des
flere Helte og Mærkedage har det altid. Nej, dér
er Ingenting at se uden Klostret i Belem. Det er
originalt og dejligt. Det er i den Stil, man kalder
den Emanueliske. Arkitekten, der byggede det,
var et Geni. - Som De ser mig, gik jeg desuden
paa min Fod helt op til Slottet Cintra; men det
Slot er Ingenting, moderne og Efterligning.
Kun Udsigten er noget værd. Den er herlig.
- Men Damen i Lissabon?
- Rigtigt, Damen! Det var som sagt en
Portogiserinde. Fyldig var hun, yppig, godmodig,
søsterlig. Jeg antog hende for en Matrone paa 45
Aar; saa var hun en ugift Pige paa 30. Jeg saa
hende ofte; vi sad ved Siden af hinanden.
- Hvorfor gjorde hun saa stærkt et
Indtryk paa Dem? Var hun smuk eller vittig?
- Ingen af Delene. Det var ikke det. Men hun
besad et personligt Fortrin, som jeg i mine unge
Dage lidenskabeligt attraaede, netop fordi det
var mig negtet, og som jeg dengang heftigt
havde misundt hende.
- De var vist en net En i Deres unge Dage.
– Det var jeg. Men der manglede mig et Fortrin,
det samme, der fattes en udmærket Mand i en gammel
nordisk Bog, som De, Frue, aldrig har hørt Tale om,
endda den er overmaade god. Manden hed Njal; men det
er det samme.
I min Ungdom var jeg Teaterkritiker, og engang
havde jeg i en af mine Teaterartikler skrevet: «Et
ungt Menneske ler i Skægget, naar han fra Scenen
hører Vendinger som» osv.*). Næste Dag havde jeg
den Ydmygelse fra en sra.uk og elskværdig Dame,
der værdigedes at interessere sig for min Ungdom,
at modtage et omtrent saalydende Brev: Med Forlov,
hvad er det for et Skæg, hvori De ler, naar De sidder
som Tilskuer i Teatret? Jeg sad forleden Aften paa
Balkonen, medens De bredte Dem paa
*) Saml Skrifter XIII 325.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
