Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114 Peter
Krapotkin
Tid, som nu af ethvert Folk bruges til Markkulttir,
anvendtes til vel gennemtænkt og socialt udført
Forbedring af Jorden, saa vilde der ikke engang
behøves fjorten Dages Arbejde aarligt til at skaffe
en Familie paa fem Medlemmer dens daglige Brød.
Udbyttet af hans Forskning forøvrigt er, at der
ved en passende Arbejdsdeling neppe behøves to Aars
Arbejde af en Mands Liv til at skaffe en Familie paa
fem Medlemmer en sund og bekvem Bolig.
Særlig har han havt sin Opmærksomhed henvendt paa
Op-dragelsesvæsnet, og dér er det, han kraftigt
slaar til Lyd for en Forening af Haandens og
Hjernens Arbejde. I et fortræffeligt Kapitel
(Værkets ottende) paaviser han, at Fortidens store
Videnskabsmænd og Opdagere (Galilei, Newton, Leibniz,
Linné) alle var praktisk opdragne Mænd med stor
Færdighed i at bruge deres Hænder, og at de moderne
Videnskabsmænd har opfundet forholdsvis lidet,
medens de største Opfindelser som Dampmaskinen,
Lokomotivet, Telefonen, Vævemaskinen, Fyrtaarnet,
Kulfotografiet, det farvede Fotografi osv. ikke
er opfundne af faglige Videnskabsmænd, men af Mænd
som Instrumentmageren Watt, Fyrbøderen Stephenson,
Guldsmedelærlingen Fulton, Ma-skinbyggeren Kennie,
Mureren Telford o. m. f.
For at godtgøre, hvorledes han tænker sig
Opdragelsen ledet, skildrer han saa den, som i
hans Ungdom blev givet i Moskva’s tekniske Skole,
en Undervisning, som senere er bleven efterlignet
i Chicago’s og Boston’s Skoler af samme Navn. Han
viser, hvorledes man skyede al Udenadslæren, men
energisk fremmede Elevens selvstændige Arbejde,
og hvorledes stadigt den praktiske Anvendelse gik
Haand i Haand med Undervisningen i Videnskabens
Teori. Eleverne formaaede, naar de forlod Skolen,
ikke blot at løse de vanskeligste matematiske Opgaver,
men at lave fejlfri Dampmaskiner, lige fra den svære
Kedel til den finest drejede lille Skrue, desuden
Landbrugsmaskiner og videnskabelige Instrumenter. Han
oplyser, hvad Fremgangsmaade man fulgte for at naa et
saa udmærket Udbytte. Og han mener, at som den græske
og middelalderlige Kunst udgik fra Haandværket,
saaledes maa den moderne Videnskab gøre det; en
Adskillelse af Videnskab og Haandværk betyder Forfald
for begge Parter.
Udtrykket «anvendt Videnskab» er for ham
vildledende. Det er Opfindelsen, som skaber den ny
Videnskabsgren, som Krud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
