Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Voltaire - II. Voltaire og Rousseau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Voltaire og Rousseau
37
Men denne Gang blev han vred og særligt vred paa
Rousseau, der stadigt sendte Breve til Præsterne i
Genf og hidsede dem mod Skuespillene.
Han indskrænkede sig dog foreløbig til en Smule lystig
Skemt med sin Modpart. Da en yndet Værtshusholder,
hvem man havde knyttet til Scenen i Paris i Haab om,
at han der skulde trække Hus, brød sin Overenskomst
og negtede at optræde, skrev Voltaire Ramponneaus’s
Forsvarstale for Dommerne.
For at en Hentydning deri kan forstaas maa det
forudskikkes, at i Palissots satiriske Stykke
Filosoferne, der gjorde Lykke i Paris, havde
Forfatteren, der ikke endnu vidste om Rousseaus
Frafald fra Gruppen, fremstilt ham som Filosof, men
(i Overensstemmelse med Voltaires bekendte Brev)
gaaende paa alle fire. Ligeledes maa det vides, at
Rousseau i sit Brev mod Skuespillene havde skrevet
om sine Genfere, der for ingen Pris maatte gaa i
Teatret: Lad dem kun tilbringe Natten med at drikke,
der ellers vilde bruge den til værre Ting!
Ramponneau siger da: Man mener, at naar Rousseau,
en {}enferborger, har ladet sig beskue gaaende paa
alle fire paa et Teater, saa bør Ramponneau, Borger
i Gourtille, ikke rødme over at vise sig paa et
andet. Men Jean-Jacques er Kætter, jeg er Katolik;
Jean-Jacques er Komediemager, jeg er en hæderlig
Værtshusholder. Jean-Jacques selv foretrækker
højlydt Værtshusholdere for Komedianter. Han vil
ikke, der skal være Komedier i hans Fædreland,
men Værtshuse. Han kan ikke glemme den skønne Dag,
da han saa alle Genferborgerne fulde.
VII
I 1761 udkom Den ny Hélo’ise, en epokegørende om
end smagløs Roman. Kærligheden her var ikke som
ellers i Datidens Romaner letfærdig - det tiltalte,
Kvinderne især. Der taltes ustandseligt om Dyden,
efter -al rnan saa længe havde skemtet med Lasten -
det begejstrede, Kvinderne især. Rousseau paastaar, at
der var faa selv blandt de højest staaende Damer, hvis
Erobring han ikke kunde have gjort, ifald han havde
forsøgt det. - Han troede sig altid uimodstaaelig,
skønt han i Virkeligheden aldrig vandt nogen uden
sin saakaldte «Mama> Fru de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
