Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Græske Skikkelser i nyere Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRÆSKE SKIKKELSER I NYERE POESI
(Ifigenia, Elektra, Oedipus)
(1907)
Enhver, der har nogen Kundskab til den græske
Oldtids Poesi, nærer det Ønske, at den i saa tro og
ypperlige Oversættelser som muligt maa foreligge for
den videbegærlige Almenhed i de moderne Sprog. I
alle Lande er der vistnok en Bestræbelse for at
faa Kildeskrifterne gengivne uden forvanskende
Bearbejdelser.
Det danske Publikum skylder Wilster,
Christensen-Schmidt og Niels Møller Tak for
Overførelser af Homer og Tragikerne paa vort
Sprog. Tyskerne har glædet sig over Droysens
Aristofanes, over Wilamowitz-Moellendorfs Gengivelser
af Euripides, Franskmændene, (hvem den græskfødte
André Chénier har indviet) har udtalt deres
Tilfredshed med, at en Mand, der var saa besjælet
af Antikens Aand som Leconte de Lisle, har givet dem
Æschylos’s Orestiade, en græskfødt Franskmand som Jean
Moréas bearbejdet dem Euripides’s Ifigenia og Alfred
Poizat gengivet dem Sofokles’s Elektra saaledes at
Oversættelsen fjerner sig saa lidt som muligt fra
Originalen.
Sammenligner man Jean Moréas’ Iphigénie med Racines,
saa er der ingen Tvivl om, at Versene er skønnere
og mere klangfulde hos Moréas, paa samme Tid som den
græske Tragedie fremtræder anderledes uforfalsket og
streng i sin Alvor hos ham.
Ikke desmindre er der lige saa liden Tvivl om, at
Jean Moréas’ Iphigénie, tiltrods for dens Opførelser
paa det aabne antike Teater i Orange og senere paa
Odéon Teatret, har ladet Samtidens Mennesker væsenlig
urørte, medens Racines Iphigénie, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
