Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Græske Skikkelser i nyere Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 Græske Skikkelser i
nyere Poesi
Han vilde aldrig som den antike have ladet sig trøste
af Oceanets Døtre elier have klaget for dem. Byrons
Prometheus er den trodsende og bundne.
Shelleys er den velgørende Menneskeaand, som kriger
mod det Onde og en Tidlang undertrykkes af det, men
som en Dag til Altets Henrykkelse befries og sejrrig
hilses og hyldes af alle Himmellegemers forenede
Jubelsang.
Han er rolig; han vilde ikke bytte den Kval, hvori han
forsmægter, for vellystig Glæde ved Zeus’s Hof. Han
er helt igennem Kærlighed til Menneskene, ja til sine
Fjender. Den begejstrede og haardnakkede Hedning,
Shelley, har udstyret Prometheus med al den Kærlighed,
der er det kristelige Ideal. Der er mere Kristendom i
hans Prometheus end i Goethes Ifigenia. Men Prometheus
er i sin Kærlighed ingen kristelig Asket, han elsker
og elskes, elskes af Asia, Lysets Barn, Naturen.
Omtrent samtidigt med Goethe skriver Alfieri
antikiserende Tragedier. Nogle er stive. Men selv de
ypperste som Mirra, der gribende skildrer en Datters
Elskov til sin Fader, har neppe almen Interesse,
tilhører kun den italienske Literatur.
Man kunde fra en følgende Tid nævne Grillparzer,
Østerrigs største Digter. Hans Medea fra 1822 er
Modstykket til Euripides’s. Grækeren er den store
Skikkelses Skaber. Østerrigeren har ud-fladet og
forringet Motivet, stillet Jason mellem to Kvinder,
en udenlandsk, storladen, fremmedartet, der ikke
passer ind i hans Kres, og en from lille hjemlig
«Kusine», hvem han efter vilde Æventyr forefinder,
hvor han slap hende. Og der tages Parti for Bælammet
mod Heltekvinden. Men dette medfører ingen Fornyelse
eller Videreformning af Antiken. Hans Hero og Leander
har mere Værd.
Det er i vore Dage atter og atter sket, at Digtere
i forskellige Lande har genfødt antike Æmner.
I England er der et Værk som Swinburnes Atalanta
i Ka~ lydon, visselig et Værk af sjælden Poesi,
men hvori dog al Vægt er lagt paa Lyriken, de dybe
Korsange, mens Skikkelsernes Liv er svagt. Som
Voltaire brugte Teatret til Angreb paa Kirken,
bruger Swinburne Antiken til Angreb paa Guder og
Gudstro. Hans Digtning er Paaskud til Udbrud, ikke
af Ugudelighed, men snarere af Gudehad, der i deres
Voldsomhed ikke har stort med den græske Antik at
gøre og ingen .Udvikling betegner af den.
I Frankrig var Leconte de Lisle gennemtrængt af
Oldtidens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
