Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Græske Skikkelser i nyere Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Græske Skikkelser i nyere Poesi
59
et Barn, for hvilken Mormoderen bør bringe
Fødselsofret. Ore-stes har ingen Vaklen ved Drabet;
først straks derefter overfalder Samvittighedskvalerne
ham, hvorpaa Kastor og Poiydeukes aabenbarer sig
i Skyerne og trøster. Anlægget er virkelighedstro,
Replikerne advokatoriske, Følelseslivet forholdsvis
svagt pulserende. Hævnen er ræsonneret, Billedet som
Helhed forfejlet.
Hos Hofmannsthal er Alt anskueligt og grelt. Vi ser
Elektra i Fsedrenehuset, usselt klædt i Pjalter,
uden sømmeligt Opholdssted, haanet af Ternerne, truet
med den værste Mishandling og Indespærring. Overfor
Moderen viser hun sig gnistrende af Had, uudtømmelig
i sine Udbrud af Foragt. Hun er helt igennem fortæret
af Lidenskab. Hun er den gamle Jomfru, i hvem alt
blot Kvindeligt er dræbt, besat af den fikse Idé, det
hævnsyge Flad, der i Syner foregriber det Dobbeltdrab,
der maa og skal ske. Hun lever i Haabet om Orestes’s
Hjemkomst.
Da hun faar det falske Budskab om hans Død, følges
ikke dette, som hos Sofokles, hurtigt af Visheden om
hans Frelse og Nærværelse. Nej, med sikker Kunst er
der sat et rigeligt Spand af Tid derimellem. Forsøget
paa Overtalelse af Ghrysothemis er her anderledes
vildt og fælt end hos Sofokles.
Modsætningen mellem Søstrene var fra først af
skarpere. Som Elektra er den forhærdede gamle Jomfru,
saaledes er Chry-sothernis den varmblodige, friske
Kvinde, der med Skræk ser Ungdommen ubrugt vige og
forsvinde, længes efter at blive Moder og hellere
vil indgaa Ægteskab med en ringe Svend end leve i
Goldhed.
Med Dristighed har Hofmannsthal gennemført Scenen
saaledes, at Elektra egentlig først nu, da hun trygler
og omarmer Søsteren, føler dennes Skønhed og Friskhed,
derfor lover at smykke hende som Brud og hæge om
hendes Barn, naar hun her vil være hende til Vilje
og staa hende bi ved Drabet. Ja Hofmannsthal antyder,
hvorledes lesbiske Instinkter vaagner i den af Hadet
udtørrede Kvinde, saa en Slags Forelskelse griber
hende, en Slags D}rrkelse af Søsterens unge Legem.
Da denne er for kvindeligt veg til Morderske, slaar
Elektras indsmigrende Ømhed over i vild Harme, og
atter anskueligt, som Sofokles ikke skildrer her,
lader Dramaet os se Elektra møjsomt opgravende Øksen,
hvormed Klytemnestra myrdede Agamemnon, for nødtvungen
at øve Daaden alene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
