Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Jeanne d'Arc
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeanne d’Arc
75
De trois costés égaux la Loge inconcevable Forme un
Triangle unique, en tout sens admirable, Et d’un lieu
si secret le mystére inconnu Confond le contenant
avec le contenu.
Gud ser Englænderne hovmodige og indbildske, Karl
VII forhærdet. Hans dunkle og strenge Retfærdighed
beslutter da at ofre Jeanne for at straffe. - I
Sandhed en dunkel Retfærdighed. Det uskabte Væsen,
som han kaldes, er en himmelsk Monark, omgivet af
et Hof som Ludvig XIV selv. De Saliges Hof ser
den ubetvingelige Piges umenneskelige Skæbne og
beder for hende. Men «den evige Monark* er døv for
Hoffets Bønner. Dog da Vorherre senere ser hendes
fromme Underkastelse og forstaar, hun kun gør sig
Sorger over sin Konges Skæbne, ingen over sin egen,
formildes han og tillader det himmelske Hof, ved
Concerter at bedøve de Kvaler, Helvede volder Jomfruen
i hendes Fængsel. Hun føler da ikke mere hverken Uro
eller Smerte; hun hører i sit mørke Fængsel kun de
udødelige Sangeres henrivende Kor. Ja selv Vagten,
saa haard den end er, bevæges af Musiken og føler
sit Klippehjerte røres.
Det er lærerigt at gennemblade Chapelains gamle
Digtning og betragte dens stive Kobbere med Kyradser,
Parykker og Fjerbuske paa Hjelmene. Det er højtidelige
og abstrakte Illustrationer, der nøje svarer til denne
Poesi, som i Grunden drejer sig ikke om den «fattige
Hyrdinde*, men om en Prins af Blodet Dunois og det
ikke for hans egen Skyld, men fordi han er Stamfader
til den Hertug af Longueville, som holdt sin Haand
over Chape-lain, og hvem Digtet, denne saa anstrengt
rimede gamle Maskine, derfor er tilegnet.
V
Uden Tvivl er det Chapelains Pucelle, som har
foranlediget Voltaires, der efter længe at have
ligget færdig udkom 1754. Chapelains højttravende
Rimeri ærgrede og morede Voltaire saa meget ved
sit Gude-Apparat, at det indgav ham Lyst til
at skrive en Travesti, som gik ud over Munke og
Rettroende. Hans gale Digtning, som saa højligt
forlystede de Samtidige, ja henrykte dem, fortjente
en særegen Behandling. Man lærer saare meget om
det 18. Aarhundredes aandelige Jævnhøjde, naar man
læser, hvorledes Konger og Fyrster, de fornemste og
fremmeligste Mænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
