Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Jeanne d'Arc
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 Jeanne
d’Arc
Slutning de centnertunge Lænker, hvori hun er smeddet,
saa de overrives som Spindelvæv.
Hvor var den virkelige Jeanne fjern fra al saadan
Trolddom!
Hos Schiller har hun Spaadomsgave. Hun er synsk. Hun
siger til Kongen, da hun forestilles for ham, hvad
han har tænkt paa Aftenen forud, som hun jo efter den
historiske Overlevering skal have overbevist Kongen
om sin Sendelse ved at meddele ham noget, hun ikke ad
naturlig Vej kunde vide: Han har bedet Gud tage ham
selv som Offer i Stedet for hans Folk. Men var der
nogen Tanke, som Karl end ikke kunde fatte, mindre
undfange, saa var det den, at ofre sig selv. Den
Jammerskikkelse tænkte visselig aldrig i sit Liv paa
andet end sin Fordel.
Langt urimeligere er det dog, at Jeanne har ubetinget
Spaadomsgave for den fjerne Fremtid. Hun spaar
Elisabeths Regering, spaar Englands og Skotlands
Forening, ja, Amerikas Opdagelse og Erobring.
Næsten lige saa besynderligt er det, at Jeanne hos
ham i et Øjeblik stryger Landbarnet, Hyrdepigen af
sig, viser sig scenevant og veltalende: hun fører
i Kongens Sted Ordet til den Herold, som kommer,
og hun afviser ham. Ja hun er i den Grad blottet for
Naivetet, at efter hendes eget Udsagn Alt gennemskues
af hendes Barneblik og hun fører Tordenkilen i Munden,
naar hun bliver vred:
Der Lander und der Konige Geschick liegt sonnenhell
vor meinem Kinderblick, und einen Donnerkeil fuhr’
ich im Munde.
Evig og altid pukker hun paa sin af højere Magter
befalede Grusomhed og Blodtørst. Schiller synker
til Ghapelains Standpunkt, naar han lader Jeanne
sammenligne sig med vilde Dyr. Hun siger (i
Joh. Magnussens Oversættelse) til Montgommery:
Hvis en usalig Skæbne havde givet dig
i Krokodillens Magt, den lumske Tigers Klo,
hvis du en Løvemoders Yngel stjal,
du kunde Medynk finde og Barmhjertighed.
Men Jomfruen at møde, det er Undergang.
Thi Aanderiget, som er strengt, ukrænkeligt,
mig ved et Løfte bundet har
at jeg med Sværd skal dræbe hver en Dødelig,
som Kampens Gud mig lader møde paa min Vej.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
