Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Jeanne d'Arc
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeanne d’Arc
83
VII
Jeg véd ikke, om Talbot har Ret i at mod Dumhed kæmper
Guderne forgæves. Men jeg véd, at Mennesker i Reglen
gør det.
Det Helhedsindtryk, Jeannes Historie gør,
afhænger af hver Enkelts Sind og Temperament. Den
kan gøre et Skønhedsindtryk, virke opløftende,
begejstrende, rørende, vemodigt. Den kan og maa
gøre et tragisk Indtryk, gribende ved Slutningens
Rædsel. Grundindtrykket paa mig har været det
Nedslaaende af Menneskehedens forfærdende Dumhed.
Man føler gennem disse faa Aars - fem Aarhundreder
gamle - Historie, hvor langsomt og møjsomt, og med
hvor frygtelige Tilbagefald, Tilbagefald, der kan vare
et Aartusind. Menneskeheden har famlet sig frem. Man
ser de samme tilbageholdende og forsinkende Magter,
der endnu den Dag idag er i "Virksomhed, overmægtige i
hin fjerne Tid, og ser den menneskelige Fornuft som
et flakkende Lys, tændt hist og her, viftende for
alle Vinde, kun nu og da blusse op for at slukkes.
Frankrigs genialeste Historieskriver Jules Michelet
har i femte Bind af sin Frankrigs Historie behandlet
Pucellens Liv og Død, ikke (som teologiske
Forfattere i den nyere Tid endnu gør) ud fra
overnaturlige Forudsætninger, men i Principet helt
rationelt. Uvilkaarligt former sig imidlertid for
ham Jeannes Levned saaledes, at det bliver Jesu
Lidelseshistorie om igen. Hun er ren og stor som
Jesus, bliver mod Slutningen af sit Liv som fejret
Helgeninde og Hærførinde fristet til Misbrug af sin
Magt, som han tilsyneladende til Overmod, bliver
endelig sveget og solgt som (efter Sagnet) Jesus,
martret og forsmædeligt henrettet som han.
Heri er intet urimeligt eller uforstandigt. Ligheden
maa paatrænge sig Enhver. Men idet Michelet, saa
glødende en Kirke-fjende han forøvrigt er, holder
sig til den i hans Tid godkendte Forestilling om
Jesus som ikke blot forudanende, men forudsigende
sin Undergang, lader Michelet, næsten som Schiller,
Jeanne forudvide mangt og meget. Hos ham spaar hun
f. Eks. i Gompiégne om Morgenen sin Tilfangetagelse,
og bliver saa fanget samme Aften.
Dette staar tilmed i aaben Strid med det Faktiske. Thi
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
