- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
87

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Jeanne d'Arc

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jeanne d’Arc
87

Faktisk var Forholdet dette: Henrik VI, den spæde
engelske Konge, var fransk paa Mødreneside og var
utvivlsom Dattersøn af Karl VI af Frankrig. Derimod
var Karl VII en yderst tvivlsom Tronarving. Han var
kommen til Verden i 1403, da hans paastaaede Fader,
Karl VI, alt i elleve Aar havde været haab-løst
vanvittig og da hans Moder Isabeau af Bayern aabenlyst
levede med Hertugen af Orléans. Han havde ogsaa uden
Protest fondet sig i Aktstykker, hvori han benævnedes:
den saakaldte Dauphin.

Men for Jeanne eksisterede denne Vanskelighed
selvfølgelig ikke. Hendes Helgeninde-Stemmer kendte
den ikke, og hun fik Karl kronet som den lovhjemlede
Konge.

Kongerne troede da som Menigmand paa Spaadomme
og paa en Spaadomsvidenskab. Henrik V af England
var overbevist om, at man kunde læse sin Skæbne
i Stjernerne, og hans Modstander, Karl VII, var
stjernetroende som han. I Tour opbevaredes et Portræt
af den hellige Jomfru, som var udført af Profeten
Jeremias - altsaa seks Hundrede Aar før den hellige
Jomfrus Fødsel - han skulde have udskaaret det i Træ.

Man havde som berørt Helgener og Helgeninder at ty
til. Dog vanskeligt var det at komme paa det Rene
med, hvorvidt man turde stole paa dem. Saaledes
anraabte Franskmændene gerne St. Georg. Da han
imidlertid samtidig af Englænderne betragtedes som
disses Nationalhelgen, vidste man ikke ret, hvad han
tænkte og mente. De Hellige i Paradis tog undertiden
mindre Hensyn til den retfærdige Sag end til, hvem
der anraabte dem hedest.

Gik det en Befolkning galt ved Natur-Ulykker eller
Krig, troede den fuldt og fast, som delvis i vore
Dage, at den blev straffet for sine Synder. Gjaldt det
om at forstaa et Særsyn som Jeanne d’Arcs Optræden,
saa sammenlignede Teologerne det med tilsyneladende
ensartede Fremtoninger af den antike Mytologi som
Amazondronningen Penthesilea eller med Eksempler af
den hellige Historie som Deborah, Jahel, Judith.

Medens for Franskmændene i Jeannes første Tidsrum
Jomfruen var en hellig Kvinde, var hun for Englænderne
fra først af en Heks. Deres Hovmod krævede, at
den Pige, hvem de tilskrev deres Nederlag, var en
Troldkvinde. Vi ser ogsaa, at mange engelske Kaptajner
og Soldater negtede at tage over til Frankrig af
Skræk for hendes Trolddom. Det var derfor heller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free