Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Shakespeare - III. En tysk Shakespeare-Forestilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
Shakespeare
Orlik, der har tegnet og malt alle Kostymerne, har
haft den Hensigt at lægge Tiden vel et Hundredaar
tilbage før Romeo og Julies Tid, saa nu og da er det,
som saa man et Maleri af Garpaccio levendegjort for
sig, ved andre Lejligheder mindes man mest om Bellini,
ellers om Paris Bordone og Veronese. Haarsætningen,
Dragterne, Maaden at føre sig paa, hensætter En ved
Aar 1500. Kun sjældent skurrer moderne Bevægelser
eller Ansigtsfagter.
Man bryde sig blot ikke om de Lærdes kritiske
Fremhæven af Scenens Simpeihed og Dekorationernes
Ubetydelighed paa Shakespeares Tid,
Som Stykket spilles her, saaledes har det staaet for
Shakespeares Fantasi. Hans Scene kunde kun give et
Litografi af det brogede og farvestraalende Billed,
han havde undfanget; men den Omstændighed kan jo ikke
være bestemmende for Nutiden. Det Afgørende er, at
paa intet Sted, hvor Shakespeares ægte Menneskelighed
og høje Visdom bryder gennem Eventyrets urolige Røre,
overdøves hans dejlige Ord af Iscenesættelsens Støj.
Der er en Statist, en simpel Statist, som staar
i Baggrunden med en Hellebard i Haanden, naar
Frierne vælger, han er til den Grad en Skikkelse
af Giorgione, at man neppe faar Øjnene fra ham. Jeg
tror i Grunden det var ham, som fra først af satte
mig i Stemning. Paa selve Frierierne var der et og
andet at udsætte. Prinsen af Marokko (som bar et
morsomt Kostyme fra Tripolis i Datiden) havde ikke
det ringeste af maurisk Værdighed, kastede sig endog
i Strid med al sund Sans ligesom sine Tjenere ned paa
Ansigtet for Portia. Overhovedet blev de to første
Frieres Optræden vel meget Farce. Men til Gengæld
var Winterstern som Bassanio gribende, da han skulde
træffe sit Valg mellem de tre Skrin.
Portia blev i Sormas Skikkelse mere Tiziansk, jeg
mener mere fuldt udsprungen veneziansk, end de andre
oprindeliges anlagte Figurer, og som Dommer havde hun
gjort altfor lidt for at ukendeliggøre sig; men hun
fyldte Rollen med sit store, lyse Smil. Schildkraut
var som Shylock dyb ved det indre Perspektiv, han lod
ane. Han havde Skønhed over sig, først Anstand, Ro,
og som Forsvarsevne snu Kløgt; saa faderlig Ømhed
under Haardheden og Hadet, nu og da en vis Højhed,
dernæst Fortvivlelsen efter Datterens Flugt og
hendes Plyndring af Huset, saa den lave Skadefryd
over Antonios Tab, den vilde Hævntørst og dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
