- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
128

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Henrik Ibsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

128 Henrik
Ibsen

Ægtemands Liv, men til Husets Forskønnelse.
Manden skal være bleven opbragt, da han fik det at
vide.

Denne kummerlige Hverdagshistorie var tilstrækkelig
for Ibsen, hvis Indbildningskraft den satte i
Bevægelse, til at skabe Mesterværket Et Dukkehjem. Han
omformede den, til den blev et formaalstjenligt
Organ for de nye Ideer om Kvindens Selvstændighed
(der først havde frastødt ham) og især for Ideen
om Individualitetens Ret, ogsaa den kvindelige
Individualitets, ogsaa Hustruens, til at føre sit
eget Liv og ikke andres.

VIII

Hvorledes digteriske Skikkelser hos ham opstaar af
hans Grublerier over sære personlige Erfaringer,
kan jeg vise ved et andet Eksempel.

En ung Lærd, som jeg vil kalde Holm, var en
Ibsen-Svær-mer og ansaa det for sin højeste Lykke
at kende Mesteren personligt. Ibsen led den unge
Dansker godt. En Dag modtager han i Miinchen en Pakke
fra ham. Da han aabner den, falder der en Hob gamle
Breve ud, skrevne af ham selv til Holm, og desuden
et Fotografi af Ibsen, som han engang havde foræret
den unge Mand.

Intet forklarende Ord var tilføjet.

Ibsen begynder at gruble. Hvad i al Verden betyder
det, at han sender mig.dette tilbage? - Han maa
være bleven vanvittig. - Men selv om han er bleven
vanvittig, hvorfor sender han mig Billed og Breve
tilbage? Det gør dog kun Forlovede, der ophæver
deres Forbindelse. - Han holder overordenlig meget
af mig. Han maa have forvekslet mig med en Anden,
hvem han ogsaa holder overordenlig meget af -
med en Kvinde. Men med hvilken Kvinde? - Han har
engang foresværmet mig adskilligt om en Frøken von
Holzendorf. - Han maa være traadt hende nær, og hun
maa have en Fader eller Broder, der har krævet Breve
og Billeder tilbage af Holm. - Men hvorfor og hvordan
er han bleven vanvittig?

En Tid gaar hen. En Morgen træder den unge Mand
fra Norden ind hos Ibsen. Han er som altid. Efter
indledende Bemærkninger af ligegyldig Art spørger
Ibsen: Hvorfor har De sendt mig mine Breve tilbage? -
Det har jeg aldrig gjort. -

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free