- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
135

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Henrik Ibsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Henrik Ibsen
135

Kjole i min Kuffert. - Hvor skrækkeligt! Nu havde
vi glædet os som Børn til at se en Ibsen i Kjole,
og maa saa nøjes med en Ibsen i Frakke. - Er Damen
med? - Hun er der og endnu et Par Stykker. - Hvor
mange er De? - 22. - Det er Forræderi. De har sagt
Ni. Jeg gaar ikke med. -

Kun ved Overtalelse lykkedes det at faa ham til at
gaa ned ad Trappen.

Da han traadte ind, herskede der forventningsfuld
Tavshed, som hans barske Mine ikke bidrog til at
b^de. Begyndelsen af Maaltidet var noget pinlig. -
Det var nødvendigt at lade Champagnen blive
skænket allerede til Fisken, og allerede da at
holde Festtalen, for om muligt at løfte Stemningen
noget. Jeg sagde: Kære Ibsen, De er efterhaanden
bleven saa umenneskelig berømt, at det er blevet
yderst vanskeligt at rose Dem. De Fremmede har forvænt
Dem. Men, ikke sandt, vi Nordboere forstaar Dem dog
bedre end de Fremmede, vi, som har vurderet Dem fra
den første Time af, mens de Fremmede først er komne
til i den ellevte. Ganske vist staar der i Bibelen,
at de, som kom i den ellevte Time, havde ganske samme
Fortjeneste som de, der kom lige straks. Men det Sted
har jeg altid forstaaet saadan, at de fra den første
Time alligevel var en Smule bedre. - Ibsen afbrød:
Faa ingen mulig Maade. -Jeg bad ham vente med sine
Indvendinger, til jeg var færdig, roste ham i Spøg
og for Alvor, sammenlignede ham med selve Solen,
anvendte paaham Ordet: Muligt atSirius er større end
Solen, men det er Solen, som modner vort Korn. -
Det nyttede Ingenting. - Han forblev forstemt og
sagde kun: Det var en Tale, mod hvilken der lod sig
gøre adskillige Indvendinger, som jeg dog foretrækker
ikke at gøre. - Gør dem hellere straks, Ibsen; det
er meget hyggeligere! - Han: s"om jeg dog foretrækker
ikke at gøre.

En Redaktør, der havde ført den smukke og fortrinlige
Skuespillerinde Constance Bruun til Bords, rejste
sig og sagde: Min Borddame beder mig at overbringe
Hr. Dr. Ibsen en Tak fra Damerne ved Kristiania
Teater, og at sige ham, der ikke gives Roller,
som de hellere spiller end hans eller af hvilke
de lærer mere. - Ibsen: Jeg skal hertil gøre den
Bemærkning, at jeg overhovedet ikke skriver Roller,
men fremstiller Mennesker, og at jeg aldrig i mit
Liv under Udarbejdelsen har havt en Skuespiller eller
Skuespillerinde for Øje. Siden kan det jo være meget
behageligt at lære en saadan elskværdig Dame at kende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free