Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Alexander L. Kielland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander L. Kielland
147
ham langs den norske Kyst; han vilde til Trondhjem at
holde en Oplæsning, hvoraf han lovede sig meget. Da
jeg traf ham paany, gav han paa Spørgsmaalet:
Hvorledes gik det? Svaret: «Kummerligt*. Der kom kun
nitten. Det var flovt. Ikke at jeg tænkte, de vilde
komme for at høre det Skidt, jeg har skrevet; men
jeg troede dog, det vilde interessere dem at se saa
køn en Fyr.» Han havde da blot skrevet sine første
Novelletter. - Skønt bosat i Stavanger lod han alle
sine Klæder komme fra Hamborg, hvor man havde hans
Maal. Rimeligvis har Skrædderne i Stavanger været
ret ufuldkomne.
Han havde sendt mig Breve et Aarstid og jeg havde
gennem dem lært hans stærke Ungdom at kende, hans
Lune, og den Grøde, der var i hans Sind, da jeg i
Foraaret 1880 kom til Kristiania for at holde nogle
Forelæsninger dér. Kielland skulde komme nordfra
samme Dag, jeg begyndte. Da jeg gik fra Universitetet
sagde en Bekendt: «Alexander Kielland var paa Deres
Forelæsning; han sad ved Siden af mig . - Uvilkaarligt
gjorde jeg det taabelige Spørgsmaal: «Var han tilfreds
med Forelæsningen ?» «Ja», lød Svaret, «derom sagde
han oprigtigt talt Ingenting.» - Slet Ingenting? -~
«Ja, det vil sige, han sagde: Jeg gad dog vide hvor
den Mand faar sine Kjoler syede. Den sidder udmærket,
den han har paa.»
Da jeg næste Morgen sad i Hotellet ved Theen, bragte
man mig fra Etagen nedenunder Alexander Kiellands
Kort. Han kom, og vi havde den første overstrømmende
Samtale. Han var glad, munter, selvironisk, fortalte
bl. A. om den Spænding, hvori han gik. For første
Gang skulde han den Dag se en efter Sigende udmærket
smuk Dame, der nogle Gange havde skrevet ham til og
vist sig overmaade tiltalt af det Mørke og Bitre,
der laa bag Novelletternes lyse Stil. Saa efter
nogle Omsvøb kom det eneste personlige Spørgsmaal,
han rettede til mig: «Med Forlov, hvor var den Kjole
syet, som De havde paa igaar Aftes? Den sad som den
var støbt. Turde jeg udbede mig Deres Skrædders
Adresse?* Jeg var dengang bosat i Berlin, og min
Skrædder derfor noget utilgængelig for ham.
Det blev aftalt, at han ud paa Aftenen skulde aflægge
mig Beretning om hvorledes det første Besøg hos den
dejlige Dame var spændt af. Samme Dame var iøvrigt
ingen ringere end den senere Fru Skram. Han kom
imidlertid ikke igen om Aftenen, hvoraf jeg sluttede,
at Besøget ikke var faldet ud
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
