- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
154

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Alexander L. Kielland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

154 Alexander
L. Kielland

Aander kalde dette Svaghed hos mig, saa vil jeg bære
denne Slagskygge over mit Liv.»

I hans Ministerium blev, særligt gennem Fætteren
Jacob Sverdrup, Kirkeligheden en Magt, og under
Herredømme af de Moderate, hvem Kielland i Sankt
Hans Fest gav det vittige Navn Kaninerne, gav denne
Magt sig 1886 sit forsmædeligste Udslag, det norske
Venstres Afvisning af Forslaget om en Digtergage til
den bestandig yderst vanskeligt stillede Kielland,
efterat den senere Statsraad Liljedahl havde rettet
sin Appel til Norges Bønder: Fram Bønder, fram, nu som
før! Men jeg lægger ogsaa til; Var dig, Bonde, var dig
paa din Vej for den falske Aandsretning! Den er ikke
til dit Bedste! Var dig for den for Landets Skyld
og for din egen Skyld og for dine Børns Skyld! En
Be-vilgning i denne Sag vilde ære og stemple denne
Retning i en af dens vigtigste Forkæmpere.

Flertallet af de norske Bønder støttede Høj
kirken. Men til dem kom hvad man kunde kalde
Lavkirkens Mænd, Lars Ofte-dals Rige, dette Rige som
Kielland erklærede Krig i sin Sankt Hans Fest. Jeg
mindes tydeligt en Dag, da jeg sejlede med Kielland
forbi Stavanger og vi inde i Land saa sorte Punkter,
sorte Folkemasser lejrede i Græsset over en betydelig
Strækning. Kielland forklarede mig, at denne Mængde
var strømmet saramen for at høre en Præst, i dens
Øjne en hellig Mand, der i Aarenes Løb havde vundet
en forhen uset Indflydelse, prækede og bad, byggede
og administrerte, rejste Forsamlingshuse, Bedehuse,
Sotmnerhjem, Kapeller, Magdalenehjem, Børnehjem,
Hospitaler, Blinde-Instituter: «Omkring sig havde han
samlet en Skare Mænd, der var ham absolut hengiven og
arbejdede med ham. Det var især Saadanne, som havde
et eller andet Knæk i Ryggen – en fordrukken Ungdom,
nogle Fallitter eller lignende at trækkes med, men
som i Samarbejdet med ham kom til en stille blegfed
Velmagt, som om de holdt til i Mørke og spiste godt.»

I Fortællingen har Oftedal endnu større Overvælde
over Kvinderne end over Mændene, men han bruger
den kun til Lindring for sin Magtsyge. Han nyder
den Askese, hvori han tvinger den unge blomstrende
Constance Blomgreen ind. Han rører hende aldrig
selv. Hvor langt stod Kielland med sin Skildring
tilbage for Virkeligheden! Hvor ridderlig var han
ikke i sit Angreb! Ikke en Hentydning til Oftedals
virkelige Levned.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free